Kompetenceudviklende fysioterapeut eller ergoterapeut søges til Pleje og Rehabilitering, Team Tilst.

fuldtid
Kompetenceudviklende fysioterapeut eller ergoterapeut søges til Pleje og Rehabilitering, Team Tilst.
  • Aarhus Kommune
  • Mosealléen 1-3, 8381 Tilst

Den primære funktion i jobbet som kompetenceudviklende terapeut, handler om at understøtte praksisnær kompetenceudvikling af SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter og ufaglærte medarbejdere. Det skal ske med et særligt fokus på den rehabiliterende tilgang gennem støtte til faglig refleksion, følgeskab og sidemandsoplæring ifm. den konkrete daglige opgaveløsning. Kompetenceudvikling handler om at klæde SOSU-personalet på ift. gældende retningslinjer og instrukser, herunder implementering af nye indsatser.

 

Desuden indebærer jobbet følgende:

  • Understøtte SOSU-personalet i at arbejde udviklende eller fastholdende ift. borgers mål, motivation, ønsker og behov med fokus på de 5 ledetråde
  • Understøtte god og tydelig kommunikation i samarbejdet med borger, pårørende, Sundhedsenhed og eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte SOSU-personalet i at have et forebyggende fokus på borgers tilstand gennem tidlig opsporing af mistrivsel og sygdom
  • Understøtte SOSU-personalet i at have et skarpt fokus på borgers ressourcer og funktionsevne
  • Understøtte SOSU-personalet i at arbejde med korrekt og rettidig dokumentation i den kommunale omsorgsjournal, CURA.
  • Understøtte leder i at varetage systematisk kompetenceudvikling af SOSU-personalet, herunder nyansatte medarbejdere
  • Understøtte ressourcekoordinators planlægning med viden om SOSU-personalet kompetencer ift. at sikre de bedste borgerforløb
  • Arbejde med kvalitets- og udviklingsarbejde i teamet
  • Bidrage til faglig sparring og refleksion i hverdagen

 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

 

Kandidatens profil:

  • Terapeutfaglig baggrund med en bred viden og erfaring
  • Arbejder ud fra et helhedsorienteret borgerperspektiv
  • kan arbejde ud fra en anerkendende tilgang
  • besidder gode pædagogiske kompetencer og kommunikative evner
  • er dygtig til at arbejde i et tværfagligt samarbejde og kan lide at arbejde med følgeskab
  • kan have mange bolde i luften og kan sortere/prioritere i informationsmængden i en travl hverdag
  • har erfaring med og et godt øje for forflytningsteknik og arbejdsmiljø
  • kan mestre samarbejdet med mange forskellige aktører i hverdagen
  • er fleksibel, loyal, omstillingsparat og tålmodig
  • har kørekort

Der bliver mulighed for mono- og tværfaglig sparring. Du bliver mødt af mange medarbejdere, som er meget engagerede i deres hverdag og som brænder for at få flere kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kompetenceudviklende sygeplejersker, samt udførende ergoterapeut og fysioterapeut.

Kompetenceudviklende terapeut, refererer til lederen af Team Tilst, Pleje og Rehabilitering.

 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder et afvekslende job, hvor to dage ikke er ens
  • Du får stor frihed til selv at udfylde rammerne
  • Vi har godt humør og hjælper hinanden på tværs
  • Vi er et team der gerne vil den faglige kompetenceudvikling

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.02.2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Anne Ringsted Jacobsen, anrija@aarhus.dk

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 05.12.2025.

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 19.12.2025. 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind