Med 3.500 km. skinner er Banedanmark uden tvivl Danmark længste nabo. Men vi har også en ambition om at være en af de bedste. Vi arbejder dag og nat på at forbedre jernbanen - og det kræver kilometervis af kommunikation. Derfor har vi brug for dig! Banedanmark er i gang med en historisk opgradering af den danske jernbane, så vi også i fremtiden kan komme godt, grønt og hurtigt frem. Og det er hverken lydløst eller usynligt at bygge eller vedligeholde jernbane. Tværtimod så støjer, støver og forstyrrer arbejdet ofte naboerne til banen og de lokalområder, banen løber igennem.
Selvom vi planlægger vores arbejde med størst muligt hensyn til naboerne, så kan det stadig mærkes. Fx når vi fornyer sporene på en travl pendlerstrækning, renoverer en af jernbanens mange broer eller når vi i løbet af natten kører en tur med den gule kraftkarl, skinnefræseren, så skinnerne kan være i topform dagen efter.
Derfor søger vi en kommunikationskonsulent, som kan være med til at vise banen gennem god, forståelig og transparent kommunikation.
Om jobbet: Du driver den samlede kommunikation af en række projekter og vedligeholdelsesindsatser. Du styrer og producerer stærkt indhold til Banedanmarks egne kanaler, så vi øger forståelsen for, hvad vi har gang i på banen i de her år. Du holder tæt kontakt til byggeledelsen, så du altid har fingeren på pulsen og kan rådgive projektet om, hvornår der er behov for kommunikation til naboer og borgere.
Arbejdsopgaver: - Udarbejdelse af kommunikationsplaner
- Produktion og udsendelse af nabokommunikation i form af nabobreve (digital og fysisk post) og SMS’er
- Oprettelse og opdatering af projekthjemmesider
- Udarbejdelse af skilte til byggepladser, stationer mv.
- Udvikle og producere skarpt indhold, som skaber forståelse, flytter kendskab og skaber engagement
- Arrangerer og udvikler borgermøder, pop up events og andre formater, der understøtter den løbende dialog med naboer langs banen.
Hvem er du? Du kommer med relevant uddannelse, en alsidig kommunikationsværktøjskasse og en evne til at sætte dig ind i komplekst stof. Jobbet kræver gode samarbejdsevner, da du i hverdagen er i kontakt med både byggeledere, leverandører, borgere og mange andre interessenter. Du ved, hvordan man når den relevante målgruppe med det rette kanalmix – både internt og eksternt. Og så er du ikke bange for at bruge tekniske løsninger til digitale breve, SMS-tjenester og CMS til hjemmeside. Vi skal nok lære dig det basale – bare du kommer med masser af faglighed, energi og strategisk tæft.
Har du erfaring med god borgerkommunikation og har du tidligere begået dig i en organisation med mange interessenter og stor offentlig bevågenhed – ja, så kunne du være vores ideelle kandidat.
Kom på banen! I Banedanmark får du et job i jernbanens fascinerende maskinrum og, sagt i al beskedenhed, landets mest spændende kommunikationsafdeling. Vi har ikke verdens letteste kommunikationsopgave, men vi er ret vilde med at være med til at fortælle om, hvordan vi sætter Danmark på nye, grønne skinner. Både når vi bygger, bøvler og forbedrer.
Du får 22 dygtige og flinke kolleger, der kan alt muligt inden for intern og ekstern strategisk kommunikation, og som arbejder sammen på kryds og tværs om at udkomme så troværdigt og relevant som muligt. Vi går op i hinanden, faglig udvikling, samarbejde på tværs og i at skabe resultaterne sammen. Og selvom der ikke er så mange, der klapper ad os, når vi endnu engang skal kommunikere om sporarbejde, en nedrevet køreledning eller signalproblemer, så er vi gode til at klappe ad os selv og klappe hinanden på skulderen.
Løn Hvis du er akademiker, ansættes du i henhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Hvis du er journalist, ansættes du i henhold til overenskomsten for journalister i staten.
Information og ansøgning Arbejdspladsen er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København K. Du kan læse mere om os på
www.banedanmark.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Koncernkommunikation Marita Hoydal på
mlhy@bane.dk, tlf. 23451790.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.