Er sociale medier, digital kommunikation og employee advocacy dine spidskompetencer?
Og kan du levere fortællinger, som skaber stolthed, engagement og interesse på tværs af flere platforme? Så mangler vi dig i kommunikations- og presseteamet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi leder efter en dygtig og engageret kollega, der har erfaring med sociale medier, digital kommunikation og historiefortælling via et kanal-mix. Du skal være med til at fortælle om alt det gode arbejde, der foregår i Socialforvaltningen, så vi kan blive endnu bedre til at tiltrække nye kolleger og holde fast i dem, vi har.
Din nye hverdag Som kommunikationspartner bliver det din primære opgave at drive og videreudvikle vores tilstedeværelse på sociale medier i tæt samspil med dine kolleger, der har primært fokus på intern kommunikation, pressearbejde, kampagner og employer branding. Du er med fra konceptudvikling til eksekvering af kreativt indhold, der fanger vores målgruppers opmærksomhed og understøtter vores strategi.
Hvad betyder det at være kommunikationspartner? I kommunikation og presse arbejder vi bureauorienteret ud imod vores kolleger i forvaltningen, og titlen ’kommunikationspartner’ betyder, at du får et særligt ansvar for en række centre, hvor du bliver deres førstekontakt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og de mange ansatte på centerniveau, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Kommunikation og Presse, hvor vi hver især løber med de opgaver i de forskellige centre, der ligger inden for vores faglighed.
Om dine opgaver - Du er SoMe-redaktør og indholdsansvarlig på tværs af eksterne kanaler.
- Du udvikler og producerer kreativt SoMe-indhold.
- Du rådgiver i forhold til sociale medier i hele forvaltningen.
- Du kan spotte en god historie og formår at formidle den i den rette form på de rette kanaler afhængigt af målgruppen.
- Du er idérig og sparrer på kampagner og kommunikationskoncepter.
- Du er medansvarlig på at udvikle vores employer brandingarbejde.
Om dig - Du er uddannet kommunikatør, cand.comm., journalist eller cand.mag. med en kommunikationsprofil.
- Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling og med at tage selvstændigt ansvar for kommunikationsindsatser.
- Du har erfaring med community management og produktion af content på tværs af kanaler.
- Du har erfaring med at arbejde med employer branding og employee advocacy.
- Du er kreativ og idérig med en skarp pen og et godt øje for design.
- Du er selvstændig i din opgaveløsning og har den rette pondus og tæft i forhold til at rådgive kolleger og ledelsen om sociale medier og god kommunikation.
Om os Du bliver en del af Ledelsessekretariat og Kommunikation i Socialforvaltningen, som holder til på Københavns fine, gamle rådhus. Ledelsessekretariat og Kommunikation består af ca. 20 medarbejdere, og i kommunikations- og presseteamet er vi ni kolleger og en kommunikations- og pressechef. Da mange af dine opgaver ligger i nogle af vores centre, vil du også få kolleger på tværs af hele forvaltningen.
Kommunikations- og presseteamet arbejder blandt meget andet med employer branding, ledelsesrådgivning, faglig formidling, presse, strategisk kommunikation og intern kommunikation. Da vi arbejder indenfor et bredt kommunikationsfelt, er der god rum for faglig udvikling.
Vi har det sjovt – både i Ledelsessekretariat og Kommunikation og i teamet, hvor vi har en flad struktur med medindflydelse og ansvar, og hvor vi spiser pinligt meget slik, mens vi sparrer om opgaverne og løfter i flok.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling, som vi ønsker besat fra den 1. august 2025. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Mere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kommunikations- og pressechef Katrine Munch Bechgaard på 61 37 98 96.
Søg via linket senest søndag den 8. juni 2025 Vi holder samtaler i uge 25 og 26. Der bliver stillet en faglig opgave i forbindelse med 2. samtale.