Kommunikationsmedarbejder til Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET), AU Viborg

deltid
Kommunikationsmedarbejder til Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET), AU Viborg
Vi søger en erfaren kommunikationsmedarbejder til en 2-årig deltidsstilling (ca. 30 timer om ugen), der skal være med til at formidle vores forskning. Du bliver en del af kommunikationsteamet i instituttets sekretariat, og får samtidig en central rolle som kommunikationsmedarbejder i forskningsprojektet PIG-PARADIGM.

Stillingen ønskes besat fra 1. december 2025.
 

Opgaver

  • Udarbejdelse af populærvidenskabelige artikler og nyhedsformidling i relation til PIG-PARADIGM projektet (https://projects.au.dk/pig-paradigm).
  • Synliggørelse af instituttets øvrige forskningsaktiviteter især indenfor heste- og familiedyrsområdet.
  • Bidrage til den interne kommunikation i instituttet, herunder nyhedshistorier og opdateringer.
  • Udvikling og vedligehold af interne og eksterne hjemmesider for PIG-PARADIGM og ANIVET



Kvalifikationer


  • En relevant kandidatuddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende.
  • Erfaring med forskningsformidling, gerne indenfor husdyr- eller veterinærområdet.
  • Stærke formidlingsevner både på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Evne til at tilpasse kommunikationsformen til forskellige målgrupper og platforme.
  • Kendskab til CMS-systemet Typo3.
  • Erfaring med at arbejde i et internationalt miljø med mange nationaliteter.
  • En imødekommende tilgang til kolleger og opgaver.
  • Gode evner til at arbejde selvstændigt og struktureret i det daglige arbejde.



Vi tilbyder


Vi kan tilbyde en alsidig og spændende arbejdsplads i et internationalt universitetsmiljø. Du bliver en del af instituttets sekretariat, som er en tværgående enhed på 14 medarbejdere. Vi trives godt sammen, har en uhøjtidelig omgangstone og hjælper hinanden.
Du kan læse mere om Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på http://anivet.au.dk/


Hvem er vi?


Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) udfører grundlæggende, strategisk og anvendt forskning og innovation indenfor instituttets kerneområder. Aktiviteterne udgør det videnskabelige fundament for ANIVETs undervisning, myndighedsbetjening og samarbejde med erhvervslivet og industrien.
 

Arbejdssted

AU Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.



 



Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Sekretariatsleder, Charlotte Kahlen Steffensen, tlf.: +45 51 44 26 73, e-mail: cks@anivet.au.dk
 




Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Log ind