Kommunikationskonsulent til Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

fuldtid
Kommunikationskonsulent til Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Vi søger en dygtig, engageret og struktureret kommunikationskonsulent, som selvstændigt kan håndtere og udvikle centrets kommunikationsarbejde. Stillingen er placeret i centrets administration, og konsulenten refererer til lederen for stabs- og støttefunktioner. Stillingen er den eneste i centret, der har primært fokus på kommunikation, men der samarbejdes på tværs af hele centret med kommunikation og formidling.

Opgaverne i stillingen er bl.a.:

  • Rådgivning og sparring af ledelse og medarbejdere på center- og projektniveau
  • Videreudvikling og understøttelse af centrets tværgående kommunikationsarbejde, herunder den etablerede kommunikationsgruppe
  • Løbende arbejde med centrets visuelle identitet, herunder layout og design af centrets konkrete kommunikationsprodukter
  • Konkret udførelse af kommunikationsopgaver – fra LinkedIn-opslag over pressemeddelelser, udarbejdelse af kommunikationsplaner og formidling af konkrete forskningsresultater til streaming af temadage, seminarer mv.
  • Vedligehold og videreudvikling af centrets relativt nye hjemmeside.
Vi har i de nærmeste år desuden strategisk fokus på at

  • tydeliggøre centrets profil
  • øge synligheden i omverdenen
  • etablere en samlet ramme for centrets kommunikation og formidling
  • etablere faciliteter til bedre in-house medieproduktion.
Vi søger en kandidat, der har

  • en kommunikationsuddannelse, gerne kombineret med uddannelse og kompetencer, der giver godt blik på kommunikationens organisatoriske potentialer
  • nogle få års erfaring fra en lignende stilling
  • indsigt i forskningsformidling og ambitioner om at få forskningsresultater ud at leve i virkeligheden
  • gode samarbejdsevner og erfaring med at facilitere både netværk og andres læring – også i et miljø med kolleger, der har mange forskellige profiler
  • evner for at arbejde systematisk, struktureret og ansvarsbevidst, og som samtidig kan prioritere selvstændigt og rigtigt, også når der er pres på
  • erfaring med Adobe-suiten, især Photoshop, Premiere Pro, After Effects, Indesign og Illustrator
  • praktisk erfaring med lyd- og videoproduktion og håndtering af tekniske/digitale hjælpemidler til møder og livestreams.
Vi tilbyder

  • et meningsfuldt arbejde i et anerkendt forskningsmiljø med engagerede kollegaer
  • mulighed for faglig udvikling, herunder indblik i sundhedsforskning
  • en alsidig stilling med både rådgivende, koordinerende og praktiske opgaver
  • en fleksibel og venlig arbejdsplads med fokus på samarbejde og faglig kvalitet. Det er vigtigt for os, at du har en god arbejdsdag.


Om Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF)

CKKF er et stærkt forskningscenter med ca. 120 medarbejdere fordelt på fire faglige sektioner med stor tværfaglighed, herunder sygeplejersker, humanbiologer, folkesundhedskandidater, ingeniører, læger, statistikere og datamanagere. På CKFF bliver du en del af et ambitiøst forskningsmiljø med højt til loftet, indflydelse på egne opgaver og engagerede kolleger.

I Administrationen er vi fem øvrige medarbejdere med vidt forskellige opgaver, der tilsammen understøtter centrets vision om en sundere og bedre behandlet befolkning. Læs mere om centret på www.ckff.dk.

Ansættelsesvilkår: Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til en periode på 3 år. Tiltrædelse ønskes pr. 1. december 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Ansøgning, CV og relevante bilag (dokumentation for kandidatgrad med karakterudskrift) sendes via linket 'Søg job' på denne side senest onsdag d. 22. oktober 2025 kl. 12. Samtaler afholdes torsdag d. 23. oktober 2025 på Frederiksberg Hospital.

Yderligere information: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for stabs- og støttefunktioner Jette Jul Bruun på 23 34 37 53 eller på e-mail jette.jul.bruun@regionh.dk

Log ind