Er du passioneret omkring kultur, har du kendskab til kommunikation, projektstyring og events? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Som kommunikations- og projektmedarbejder hos Kulturskolen Esbjerg bliver du en central del af vores arbejde med at formidle vores tilbud til kommunens børn og unge, samt at deltage i planlægning og eksekvering af flere af vores events. Du kommer til at varetage en bred vifte af opgaver, der spænder fra daglig kommunikation til udvikling og koordinering af projekter og events. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer.
Dine primære opgaver vil være:
- Vedligehold af hjemmeside og SoMe-kanaler, herunder Facebook og Instagram.
- Foto og video fra udvalgte arrangementer, koncerter og forestillinger.
- Understøtte afholdelse af arrangementer ved at koordinere lokaler, oprette arrangementer i vores bookingsystem, formidle invitationer til relevante gæster, mm.
- I samarbejde med kollegaer og lærere planlægge arrangementer som Musikalske forskole dage, Skoleforestillinger, Esbjerg Festuge, Lys på Kulturskolen, mm.
- Kontaktperson til LMS (Levende musik i skolen), herunder planlægge fordelingsmøder, KulturCrewdag, deltage i relevante møder.
- Deltage og hjælpe med praktikken til udvalgte arrangementer.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, medievidenskab, kulturformidling eller lignende.
- Har erfaring med projektledelse og kommunikationsarbejde.
- Er stærk i skriftlig formidling og har et kreativt blik for visuel kommunikation.
- Trives med mange bolde i luften og har en struktureret tilgang til dine opgaver.
- Har interesse for kunst og kultur og lyst til at arbejde i et kreativt miljø.
Vi tilbyder:
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger og høj faglighed.
- Mulighed for at sætte dit præg på spændende kulturprojekter
- Fleksibilitet og plads til idéudvikling.
- En arbejdsplads med hjerte for børn, unge og kunstnerisk udvikling
Praktisk info:
- Ansættelse: Barselsvikariat, forventet varighed ca. et år.
- Startdato: 15. december 2025.
- Arbejdstid: 35 timer ugentligt
- Arbejdssted: Kulturskolen Esbjerg, Islandsgade 50. 6700 Esbjerg.
- Samtaler forventes at holdes: 23. oktober 2025 og 24. oktober 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Vedrørende arbejdsopgaver, Ida Søby Fogh, nuværende Kommunikations- og projektmedarbejder, tlf. 20 58 04 93
- Vedrørende ansættelsesforhold, Inger Motelsen Fogh, Kulturskoleleder, tlf. 20 11 34 75
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Vi indhenter referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du går videre efter ansættelsessamtalen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet en reference.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 6. oktober 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.