Kom og gør en forskel – som vores nye lærere på Baltorpskolen afd. Grantoften

fuldtid
Kom og gør en forskel – som vores nye lærere på Baltorpskolen afd. Grantoften
  • Ballerup Kommune
  • 2750 Ballerup

Er du uddannet dansk- eller matematiklærer, og brænder du for at skabe en lærerig og inkluderende hverdag for vores elever? Vil du være med til at gøre en konkret forskel i børns liv? Så er det netop dig, vi søgersom vores nye kollega.

Som vores nye dansklærer bliver du tilknyttet indskoling/mellemtrin. Som vores nye matematiklærer bliver du tilknyttet mellemtrin/udskoling. Vi sætter pris på, hvis du også har undervisningskompetencer indenfor ét eller flere af fagene engelsk, N/T, HDS eller musik. 

Brænder du samtidig for at gøre en forskel både fagligt og pædagogisk for vores skønne elever?  Så skal du kigge med her.

Dine vigtigste opgaver

  • Delt klasselærerfunktion med dansk eller matematik i egen klasse
  • Tæt samarbejde med kolleger om undervisning og inklusion
  • Skole-hjem-samarbejde.

Dine kompetencer

  • En afsluttet læreruddannelse med dansk eller matematik som linjefag
  • Blik for den enkelte elev – og kan handle aktivt på det.Hos os tror vi på, at alle børn gør deres bedste, mens vi som professionelle skaber rammer og struktur, der fremmer deres mestring, læring og udvikling
  • Stærke relationskompetencer - du arbejder bevidst med relationsdannelse og forstår vigtigheden af din relation til eleverne og dens betydning for at lykkes
  • Tydelig klasseledelse – du kan etablere en god og tryg ramme som fundament for trivsel og læring
  • Vilje og lyst til samarbejde – vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor samarbejde fremmer trivsel og faglighed hos både børn og voksne. 

Det får du hos os

  • En mentor det første år – vi ønsker, du kommer godt fra start og får en sparringspartner
  • Et stærkt socialt fællesskab – vi prioriterer trivsel og plads til sjov. Vi har løbende sociale arrangementer og det gode kollegaskab vægtes højt
  • Et stort fagligt fællesskab – hvor vi ofte mødes i faglige fællesskaber i afdelingen eller på tværs af matriklerne
  • Stor medindflydelse - vi arbejder aktivt på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Dette sker bl.a. gennem inddragelse af medarbejderne i dagligdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver.

Hvem er vi
Baltorpskolen består af to afdelinger, Rugvænget og Grantoften, med samlet ca. 900 elever, der er ligeligt fordelt på matriklerne. Vi er en 4-sporet skole med gode IT-faciliteter. Fra 4. klassetrin har vi Chromebooks, og der er et lokalt Tek Design-lokale på hver matrikel.   

Vi arbejder tæt sammen hver dag, og du vil opleve, at når du rækker hånden ud, får du hjælp. En lærer hos os er ikke bare en underviser, men også det nærværende menneske som vores elever har brug for.
Vi brænder for vores arbejde på en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens. Vi drives af vores faglige og personlige ambitioner på alle børns vegne, og vi støtter hinanden, når det bliver svært.
Skolen har en intensiv læseindsats bl.a. med Guided Reading på 1. årgang. Vi prioriterer ekstra ressourcer i form af to-lærer timer
Vi prioriterer årgangssamarbejde og har ugentlige skemalagte teammøder på årgangene. 

Du får en høj grad af frihed, da vi kun forventer 33 timers tilstedeværelse om ugen for en fuldtidsstilling. Du får selvfølgelig en fast arbejdsplads og en Chromebook til at arbejde fra.

BALTORPSKOLEN - PROFILSKOLE

Ind i verden. Sammen

Baltorpskolen har den internationale dimension som profil. Sprog, erhverv og kultur vil være bærende elementer for vores skole og i kerneopgaven. Vi tager på lejrskole/skolerejse tre gange i løbet af skoleforløbet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Kathrine Mikkelberg på tlf. 2119 2074 eller pædagogisk leder for mellemtrinnet Line Moberg Sørensen på tlf. 2024 0822.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. november 2025 eller før, hvis du kan.

Vi forventer at holde samtaler fredag d. 26. september 2025.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist:  25 september 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig!

Log ind