Kom og bliv en del af vores flok i Åtrolden, vuggestuegruppen kalder.

fuldtid
Kom og bliv en del af vores flok i Åtrolden, vuggestuegruppen kalder.
  • Aarhus Kommune
  • 8250 Egå

Om jobbet:
Teamet i Åtrolden og særligt teamet på tumlingestue, som er vores vuggestuegruppe, søger en kollega, uddannet pædagog. 

 

Temaet består pt. af to pædagoger og to medhjælpere. Der vil indtil årsskiftet være en ekstra pædagog tilknyttet teamet og huset. 

Fra 1.1.26. vil teamet på tumlingestuen bestå af dig, en pædagog og 2 medhjælpere – alle på 37 timer.  

Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart snarest muligt 

Din profil:
Du er uddannet pædagog.

Du trives i et integreret hus med kollegaer i både vuggestue og børnehave og forståelse for, at vi som ét hus, har blik for hinanden i dagens opgaver. 

Du brænder for vuggestuelivet og formår at komme omkring kerneopgaven, med alt hvad det indebærer af pædagogiske opgaver beskrevet i læreplanen. 

Du kan stille dig selv til rådighed for et udviklende samspil med børn, kollegaer og forældre og kan se dig selv som en del af det læringsmiljø børnene tilbydes. 

Du er nysgerrig på neuropsykologisk udviklingsleg (NPU) og principperne i dette. 

Du er i stand til at indgå i en evaluerende kultur, hvor vi med udgangspunkt i læreplanen og Iters materialet bruger læringscirklen som metode til refleksion. 

Du har kendskab, eller vil gerne have kendskab til SLF. 

Du har et lyst sind og et fleksibelt nervesystem og er vild med de daglige udfordringer du møder i en daginstitution.

Du er mødestabil og indstillet på at arbejde 37 t/u. 

Derfor skal du vælge os:
Vores blå institution er pakket ind i høje træer og bøgehæk. Vi bor i et smørhul mellem eng, strand og by, med god mulighed for at komme på tur med vuggestuebørn. 

Vi har legeplads hele vejen rundt om vores hus, med små oaser med træer og kroge til fordybelse. 

Vuggestuen bruger hele legepladsen, hvis det giver mening, kan vuggestue ”lukke af” og være alene med de yngste. 

Indenfor er vi fordelt på 4 stuer. Tumlingestuen, som er vores vuggestue, lige pt. med 14 børn, Vildbasser, Hottentotter og Spirrevipper, er alle tre børnehavegrupper normeret til 20 børn på hver stue.  

 

Vi er et hus med en god blanding af unge og ældre kollegaer. Vi har kollegaer der har været i huset i 25 år med naturlig lang pædagogerfaring og kollegaer der kommer lige fra seminariet. Alle stuer har yngre medhjælpere ansat.

 

Vi kæres om hinanden og vi har respekt for at indgå i et fagligt, udviklende og lærende fællesskab. 

Vi arbejder kontinuerligt med psykologisk tryghed og respekt for forskellighed. 

Psykologisk tryghed vokser i en kultur, hvor den enkelte trygt kan give tilkende hvis der opleves vanskeligheder og stole på at ”svaret” altid vil være respektfuldt og rundet af faglig og menneskelig respekt, også når man er uenige. 

 

Du vil være tilknyttet tumlingestuen og have primære opgaver der. Vi arbejder også på tværs af stuer, så vuggestuen deltager i det der giver mening for børnegruppen, f.eks. fredagssamling eller aktiviteter om onsdagen for børn på tværs i huset. 

 

Vi stiller ofte spørgsmålet: ”hvad kalder opgaven på?” og ”hvad skal jeg lære, for at de kan lære?”

 

Vi mener at alle børn gør det bedste de kan, ikke altid det mest hensigtsmæssig” Det er vores opgave at stille os nysgerrige overfor netop den adfærd vi ser hos barnet og spørge ”hvad fortæller barnet os med både adfærd og sprog?”

 

Vi værner om læringsmiljøerne i vores store hus. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle læringsmiljøer og interessecentre, så vi kan skabe deltagemuligheder for børnene. 

 

Vi er optaget af neuropsykologisk udviklingsleg NPU og NPRP og har i 2024/2025 et fælles udviklingsprojekt i dagtilbuddet med netop dette udgangspunkt. Vi har nu uddannet 3 legekaptajner i Åtrolden og arbejder fortsat med vidensdeling og erfaringsdeling omkring NPRP. 

 

I 2026 går vi som DTB i gang med dagtilbud for alle – bredere børnefællesskaber. Her skal vi alle igennem et kompetenceforløb i et aktionslæringsforløb med fagligt input fra læringspartere i B&U. 

 

Vi mødes til personalemøder i dagtilbuddet og afdelingsmøder i Åtrolden, med en kadence på ca. 5 uger 

Vi har postmøder, stuemøder og forberedelse for alle, for at planlægge vores dagligdag og for at skabe pædagogisk udvikling og refleksion.  

Åtrolden er en del af Strandens dagtilbud, med 5 andre afdelinger, fordelt på 3 rene vuggestuen og 2 andre integrerede afdelinger. Vores distriktsskole er Strandskolen og vores primær skolesamarbejde ligger der. Vi har også børn i andre distrikter og samarbejder med både sundhedsplejerske, skole, relationelt velfærd og i klynge med Ellevang DTB. 

 

Pt. er Rikke Lai Pedersen fungerende leder i huset, da den tidligere leder har opsagt sin stilling. Rikke er PL i DTB, i Børnehuset Ved Åen og har nu ledelse begge steder. Vi forventer en ny leder på plads i Åtrolden ved årsskiftet. 

 

Vi har et tæt samarbejde med forældre, både i hverdagen og i forældreråd. Vi sætter pris på at samskabe med forældrene om den enkelte barns trivsel og udvikling. Vi afholder forældresamtaler ved opstart, i vanskelige perioder og som samspilssamtaler op mod skolestart. Derudover mødes vi med forældrene til traditioner i løbet af året, det kunne være sommerfest, juleaktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Lai Pedersen på telefon+4551837258.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  19-10-2025
 
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 24. oktober 2025.



 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind