Kollegaer til Voksenhandicap

fuldtid
Kollegaer til Voksenhandicap
  • Silkeborg Kommune
  • 8653 Them

Vi søger dygtige kollegaer til meningsfuldt arbejde med mennesker i Voksenhandicap Silkeborg Kommune.

Ønsker du at være en del af en gruppe, hvor omsorg og trivsel for den enkelte borger er i højsæde, så læs videre her…. 

Aktivitetstilbuddet er både Aktivitets-og Samværstilbud § 104 og Beskyttet Beskæftigelse § 103. Vi har til huse på en gammel gård ved Them i fantastiske landlige omgivelser, i den sydlige del af Silkeborg kommune. Målgruppen er voksne borgere mellem ca. 18-80 år. Borgernes kognitive niveau ligger mellem 2-15 år. Borgerne kan have udfordringer med behovsudsættelse, korttidshukommelsen, lang latenstid og begrænset ordforråd med mange gentagelser. Ligeledes har borgerne behov for støtte til påklædning og personlig hygiejne. 

Aktiviteter:

  • Formiddagsaktiviteter: Ridning, gåture, svømning (afhængig af vejr og vandtemperatur)
  • Eftermiddagsaktiviteter: Tilpasses den enkelte borgers ønsker og funktionsniveau
  • Sæsonbetonet arbejde i æbleplantage og væksthus
  • Køreture i bus

Vi søger:

  1. Sundhedsfaglig medarbejder (37 timer pr. uge) - Tilknytning til Naturgruppen for borgere med senhjerneskader, ASF og psykiatriske overbygninger. Start: 1. juni 2025 (gerne tidligere)
  2. Pædagog (37 timer pr. uge) - 15 timer i Naturgruppen og Den blå gård, 22 timer i Lysbro Kunst. Fokus på kunst i et kreativt fællesskab
  3. Pædagog (37 timer pr. uge) - Tilknytning til alle grupper på Den blå gård og en gruppe på anden matrikel
  4. Pædagog (37 timer pr. uge) - Tilknytning til Kunst- Kultur- Natur-gruppen for borgere med middelsvær psykisk udviklingshæmning og ASF. Start: 1. juni 2025

Metoder og tilgang:

Som metode og pædagogisk tilgang anvender vi KRAP og Low Arousal. En stor del af jobbet udgør motivationsarbejde i forhold til aktivitet med borgerne. Personalet støtter borgeren I at være medbestemmende i eget liv. Ligesom vi også arbejder med både recovery og rehabiliterende tilgang. Vi arbejder med borgerens indsatsmål via delmål, som vi dokumenterer i det socialfaglige it-system Sensum Bosted. 

Læs mere om Den blå gård: https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/blaa-gaard

 Læs mere om Lysbro Kunst  https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/lysbro-uddannelsescenter/lysbro-kunst 

Den Blå Gård og Lysbro Kunst hører under Område 3 Voksenhandicap, Socialafdelingen. Som ansat i dette område bliver du tilknyttet de forskellige grupper i forhold til ovenstående, og skal indgå fleksibelt i de øvrige grupper ved fravær af kollegaer. Du bliver ligeledes tilknyttet til et af de 2 øvrige døgntilbud, til arbejde i weekends, søn-og helligdage, som forventeligt svarer til weekendarbejde hver 3. weekend.

Du kan her læse om de to døgntilbud i området:

Hos os er det vigtigt, at du:

  • er omsorgsfuld og ser muligheder frem for begrænsninger 
  • har borgerne i centrum med fokus på livskvalitet og medbestemmelse
  • er detaljeorienteret – og kan se små fremskridt som en stor pædagogisk succes 
  • er initiativrig, løsningsorienteret og kan arbejde struktureret
  • kan jonglere med flere bolde i luften og er fleksibel
  • kan tilpasse din adfærd efter borgernes arousal og kan agere i en hverdag med et højt støjniveau
  • har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt 
  • kan lide at bruge naturen og være ude i al slags vejr
  • kan dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis – og du skal have et godt IT-kendskab 
  • har kørekort og kan køre en ni personers bus 

Vi kan tilbyde: 

  • En livsbekræftende og spændende arbejdsplads med gode kollegaer
  • Et alsidigt og spændende arbejdsområde med rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
  • Et hus med mange glade og sjove mennesker, højt til loftet og plads til nye ideer
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Faglig og tværfaglig sparring og læring
  • Oplæring i Sensum-dokumentationssystem, samt medicingivning
  • Mulighed for at arbejde med Tegn til Tale, KRAP, sensoriske profiler, dialogisk praksis mm
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med stor fokus på trivsel og den gode indsats og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for, at du kan sætte dit præg på den samlede organisationsudvikling

Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Nielsen på tlf. 2482 8718. Holder ferie fra 15.03 - 25.03.2025.

Ansøgningsfrist søndag 6. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 11. april 2025. Ansøgere bedes gøre det muligt at komme til samtale i tidsrummet kl. 9.00-15.00.

Kandidater til samtaler kontaktes tirsdag. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

Log ind