Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Bliver du motiveret af at arbejde udviklingsorienteret med børn i 0-6-årsalderen? Vil du være med til skabe en tryg dagligdag for vores mangfoldige børnegruppe? Har du erfaring inden for faget, god til at tage initiativ og igangsætte aktiviteter med børnene? Så er Junglehuset måske dit næste job!
Vi søger nye kollegaer til to ledige vikariater – et til vuggestuen (barsel) og et til børnehaven (kollega på merituddannelse tre dage om ugen).
Vær med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene i Junglehuset. Hos os handler det om at give børnene mulighed for at være nysgerrige og udforske verden gennem leg og bevægelse. I fællesskab løfter vi opgaven med at skabe et sted, hvor børn trives og udvikler sig – og det kræver, at vi som team arbejder tæt sammen og understøtter hinanden i praksis.
Vi tilbyder dig en spændende og dynamisk arbejdsplads, der altid er åben for nye idéer. Med moderne faciliteter som et motorikrum og store udendørs legeområder, skaber vi rammerne for, at børnene kan udfolde sig fysisk og kreativt.
En integreret daginstitution med en god atmosfære. Vi er normeret til 66 børn, der er fordelt på to grupper i vuggestuen og to grupper i børnehaven. Vi er 16 dedikerede kolleger, der vægter faglighed og socialt samvær højt. Der er god stemning i huset, vi er jordnære, og der er plads til at grine sammen.
I Junglehuset er vi dedikerede til din faglige og personlige udvikling. Du vil ikke stå alene med de svære opgaver – vi har en ressourcepædagog ansat, som agerer faglig sparringspartner og som understøtter forældresamarbejdet og arbejdet med børn i udsatte positioner.
Du vil opleve en nærværende ledelse, som er tæt på hverdagen og altid klar til at lytte og støtte dig. Med et stærkt samarbejde på tværs af huset, sørger vi for, at der altid er hænder nok til at give børnene den opmærksomhed og omsorg, de fortjener.
Hvem er du?
Du kan være uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller have erfaring som medhjælper. Det mest afgørende er, at du har lyst til at gøre en forskel i børnenes hverdag, hvor leg, bevægelse og sprogarbejde er i centrum. Du brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn, og ser styrken i at samarbejde med både kolleger og forældre for at opbygge et miljø, hvor børnene trives og vokser.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi forventer, at du:
Vi tager godt imod dig. I Junglehuset møder du åbne, inkluderende kollegaer, der sørger for, at du får en god start. Som nyansat tilknyttes du en mentor, der støtter dig i at komme godt ind i jobbet, opgaverne og huset.
Praktiske oplysninger
Du bedes give os besked, hvis du har en præference for vuggestue- eller børnehavestillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 19. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, vores dagligdag eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk Leder Brian Brichs på 24891873.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊