Kollega til pakkeri
Vi søger en kollega til en fast stilling i vores pakkeri af fødevarer. Du vil komme til at arbejde selvstændigt og med gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdsdag.
Arbejdsopgaver:
Betjening af posepakkemaskine, vægt og robot
Pakning af poser med fødevarer i kasser
Kvalitetssikre produkterne
Indstilling og overvågning af pakkemaskiner
Ansvaret for rengøring af pakkemaskine samt pakkelokale
Kvalifikationer:
Erfaring fra pakkeri / produktion (fødevareproduktion en fordel)
Kvalitetsbevidst
God fysik
Stabil, vi har brug for dig hver dag
Teknisk snilde,
Skal kunne arbejde selvstændigt
Gerne dansk, men minimum engelsk i tale og skrift
Arbejdstider:
Som udgangspunkt 7.30 til 15.30 mandag til torsdag og fredag 7.30 til 14.30
Har du spørgsmål, bedes de sendes til Connie, email: kontor@biogan.dk
Vi opfordrer interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.
Ansøgning med bilag bedes sendes til kontor@biogan.dk
Biogan A/S har 29 års erfaring indenfor import og engros virksomhed med speciale i økologiske produkter. Vi holder til på Møgelbakken 3 – 5, 8520 Lystrup. Vi arbejder med import og salg af økologiske fødevarer. Vi er pt 9 kolleger.
Vi blev grundlagt i 1996 og har i den mellemliggende periode opbygget en stor viden om økologiske fødevarer. Vi tilbyder vores kunder et bredt sortiment af økologiske produkter til konkurrencedygtige priser.
Firmanavnet Biogan bygger på begreberne; bio og organic - herigennem markerer vi vores stærke tilknytning til økologiens værdisæt.
Biogans mission er at levere et bredt sortiment af økologiske kvalitetsvarer der er i overensstemmelse med de 3 grundlæggende værdier indenfor økologi; større personlig sundhed gennem rene fødevarer, hensyn til miljøet og større dyrevelfærd.
Du kan læse mere om os på www.biogan.dk