Koldkrigsmuseet REGAN Vest søger ungarbejdere til servicejob

deltid
Koldkrigsmuseet REGAN Vest søger ungarbejdere til servicejob
  • www.aalborg.dk
  • Røde Møllevej 22, 9520 Skørping

Ungarbejdere til servicejob ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Vil du hjælpe med praktiske opgaver i weekenderne?
Vi søger ungarbejdere 15-17 år, der har afsluttet 9. klasse. Hvis du synes, at det kunne være spændende at arbejde på et anderledes museum, og du kan svare ja til følgende – så er du det perfekte match for os:

  • du kan arbejde selvstændigt
  • du er punktlig
  • du er glad for at være fysisk aktiv
  • du er frisk på at arbejde 60 meter under jorden
  • du er ikke bange for flagermus 😉

Så kan vi tilbyde dig:

  • et spændende weekendjob, med faste vagter hver 3. weekend
  • mulighed for ekstravagter på helligdage og i skoleferierne.
  • et job hvor din primære arbejdsopgave er at klargøre og transportere smørrebrød m.m. ned i vores kantine i bunkeren. Opgaver vil derudover f.eks. være rengøring og oprydning.
  • løn og øvrige vilkår ifølge overenskomst med FOA.

Vi vurderer løbende ansøgningerne, og vil derfor opfordre dig til at søge jobbet hurtigst muligt. Vi søger 3 ungarbejdere med opstart hhv. 1. februar, 1. juni og 1. juli 2026.

Du vil blive ansat hos Nordjyske Museer, som REGAN Vest er en del af. REGAN Vest ligger på følgende adresse: Røde Møllevej 26, 9520 Skørping.   

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning på maksimalt én side snarest muligt og senest 22. januar 2026. Du skal uploade ansøgning, CV, samt eventuelle bilag.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Elvej Madsen tlf.: 2519 7482. 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Nordjyske Museer
Vi er et statsanerkendt museum med i alt 11 forskellige udstillingssteder herunder Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Vikingemuseet Fyrkat og Aalborg Historiske Museum.

Derudover dækker vi det arkæologisk ansvarsområde i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.

Nordjyske Museer beskæftiger cirka 180 personer svarende til ca. 95 fuldtidsstillinger. Vi omsætter årligt for ca. 80 mio. kr. Heraf er ca. 30% tilskud fra kommuner og stat.
Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk

Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.

Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.

Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.

Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.

Log ind