Din gastronomiske flamme er tændt!
Vallensbæk Kommune søger en alsidig Kok/Cater, som vil være en fast del af et team, der laver mad på to ældrecafeer og i kantinen på rådhuset i dagtimerne.
På de to cafeer for ældre kommer der hver dag (lørdag lukket) 40-60 gæster og spiser frokost. Her er professionelt værtskab, god mad, kager og samvær nøglebegreberne.
På rådhuset laver vi frokost til ca. 180 medarbejdere, der er tilmeldt kantineordningen. Derudover leveres der forplejning til møder, receptioner osv.
Det er et ambitiøst køkken og en rummelig arbejdsplads med fokus på god hjemmelavet mad, brød og kage. Vi lægger vægt på en arbejdsdag med indflydelse, godt humør og udvikling. Vi søger en medarbejder, der vil bidrage med passion for mad og den gode stemning -også når der er travlt.
Du kommer til at arbejde på skift i alle tre køkkener.
Vi forventer at:
- du er en erfaren kok/Cater og en dygtig håndværker
- du er vant til travlhed
- du elsker at have med mennesker at gøre og kan skabe en hyggelig stemning
- du kan lide at arbejde alene og i teams
- du altid arbejder med JA-hat og ser løsninger.
- du er helt ok med varebestilling, rengøring af køkken, opvask og egenkontrol
- du har kørekort og gerne egen bil
- at du kan tage en søndagsvagt og et aftenmøde indimellem.
Vi tilbyder:
- madglade ”gæster”
- en alsidig og spændende arbejdsuge – med stor frihed i din arbejdsdag
- gode køkkenfaciliteter
- udviklingsmuligheder
- du bliver en del af et større fællesskab med andre faggrupper i Vallensbæk kommune, hvor samarbejde er en altafgørende faktor.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt. Ansættelse og aflønning sker efter principperne for Ny løn og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Ansøgningsfrist er den 10. april 2025 Samtaler er planlagt til den 22. april og 2. runde samtaler den 24.april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Køkkenchef Martin Larsen på tlf.: 2023 5886
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på ”søg stillingen” eller ved at gå ind på
www.vallesbaek.dk/jobs og søge via stillingsopslaget.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.