Kok til det varme køkken på IT-Universitetet – sæt dit præg på hverdagsmad, der betyder noget

fuldtid
Kok til det varme køkken på IT-Universitetet – sæt dit præg på hverdagsmad, der betyder noget
  • Compass Group Danmark A/S
  • Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Brænder du for velsmagende mad lavet fra bunden, og motiveres du af at have ansvar, indflydelse og et tæt samarbejde med både kollegaer og gæster?

Så er det måske dig, vi leder efter til kantinen på IT-Universitetet.

Om din nye arbejdsplads
Vi driver kantinen på IT-Universitetet og serverer dagligt frokost til både studerende og ansatte. Vores fælles omdrejningspunkt er god, ærlig mad fra bunden, hvor smag, kvalitet og variation er i fokus – også når tempoet er højt.

Køkkenet består af flere koncepter, som giver variation i både opgaver og tempo:

  • Et folkekøkken, hvor vi hver dag serverer en varm kødret til ca. 70-100 gæster
  • Vores Wicked Rabbit-koncept med grønne og vegetariske retter til omkring 250 spisende gæster
  • Derudover står vi for mødeforplejning i huset

Vi arbejder i et travlt, men struktureret køkken, hvor planlægning, samarbejde og god stemning går hånd i hånd.

Teamet og stemningen
Du bliver en del af et lille, tæt team på 5 kollegaer – smilende, energiske og engagerede mennesker, der hjælper hinanden og løfter i flok.

Stemningen er uformel og humoristisk, men altid professionel. Vi har respekt for hinanden, arbejder effektivt og prioriterer et sundt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til grin i hverdagen.

Vores gæster er nysgerrige og engagerede, og fordi vi er tæt på dem i hverdagen, mærker vi hurtigt, når maden rammer plet.

Din rolle – ansvar, frihed og kvalitet
Som kok med ansvar for det varme køkken får du en central rolle i den daglige drift. Du står i spidsen for det varme parti og er med til at sætte retningen for både smag og udtryk.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ansvar for det varme køkken i dagligdagen
  • Planlægning og tilberedning af varme retter
  • Medansvar for menuplanlægning og udvikling
  • Sikring af høj kvalitet, smag og præsentation
  • Tæt samarbejde med resten af teamet

Her får du mulighed for at tage ejerskab, arbejde selvstændigt og sætte dit eget kreative præg – samtidig med at du er en del af et stærkt fællesskab.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok
  • Har passion for dit håndværk og gerne erfaring fra kantineverdenen
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i et travlt miljø
  • Er ansvarsbevidst, stabil og trives med selvstændigt arbejde
  • Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet – din ja-hat sidder godt fast
  • Taler og forstår engelsk (et plus, men ikke et krav)

Derfor skal du søge
Vil du stå i spidsen for det varme køkken og gøre en forskel i hverdagen for studerende og ansatte? Her får du:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Et selvstændigt ansvar i en veldrevet kantine
  • Gode arbejdstider: mandag til torsdag kl. 07.00-15.00, fredag kl. 07.00-14.30. Aften- og weekendarbejde samt justering af vagtplan kan forekomme.
  • Et stærkt, lille team med høj faglighed og god energi
  • Mulighed for at udvikle dig og sætte dit præg på maden
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Vi tilbyder ordnede forhold, gode kollegaer og en arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og samarbejde.

Klar til næste skridt?
Vi ønsker opstart 2. februar 2026.

Send dit CV hurtigst muligt. Ansøgninger gennemgås fra den 2. januar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind