Kok med lyst til rotation, ansvar og god stemning? Vi søger dig til vores køkkenteam hos Novo Nordisk F1 i Måløv

fuldtid
Kok med lyst til rotation, ansvar og god stemning? Vi søger dig til vores køkkenteam hos Novo Nordisk F1 i Måløv
  • Compass Group Danmark A/S
  • Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv

Har du passion for mad, faglig stolthed og lyst til at være en del af et stærkt team med masser af hjerte og samarbejde? Vi leder efter en kok, gastronom eller køkkenfagligt stærk kollega, der vil være med til at levere mad af høj kvalitet til vores mange daglige gæster.

Hvem er vi?

Vi er en stor enhed under Food & Co, som dagligt laver mad til omkring 250 gæster – herunder morgenmad, frokost og aftensmad. Vores køkken ligger i Novo Nordisks F1-bygning i Måløv, og gæsterne spænder bredt: fra lagerfolk til kontoransatte – og vi gør os umage for at ramme smag, kvalitet og variation, så der er noget for alle.

Hvem er dine kommende kolleger?

Du bliver en del af et team på 7 kolleger, som kommer med forskellige faglige baggrunde og kulturer. Vi hjælper hinanden i mål med dagens opgaver og lægger stor vægt på at holde en god stemning – også når der er travlt. Hos os er samarbejde og humor vigtige ingredienser i hverdagen.

Dine opgaver og ansvar

  • Du kommer til at indgå i en rotation på alle partier i køkkenet – morgenmad, frokost og aftensmad m.m.
  • Du får mulighed for at sætte dit præg på menuen og byde ind med idéer og inspiration
  • Har du lyst og evner, er der plads til mere ansvar – det er noget, vi ser som en styrke
  • Du sikrer, at maden leveres i høj kvalitet og efter gældende standarder og retningslinjer

Arbejdstid og vagtplan

Stillingen følger en fast rotationsplan over tre uger:

  • Uge 1 & 2: Kl. 06.00 – 14.00
  • Uge 3: Kl. 13.00 – 21.00

Der arbejdes mandag til fredag, og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider inden for dette tidsrum. Weekender er fri – og vi planlægger i god tid, så du har overblik.

Hvem er du?

  • Du har en faglig stolthed og kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
  • Du er positiv, fleksibel og mødestabil
  • Du trives i et miljø med mange forskellige personligheder og kulturer
  • Du kan begå dig på engelsk, både mundtligt og forståelsesmæssigt
  • Du har måske erfaring fra kantine, køkken eller restaurant – men vigtigst er din holdning og lyst til at gøre en forskel

Hvorfor skal du søge?

En af vores dygtige kolleger har valgt at søge nye græsgange, og vi leder nu efter den rette til at fylde hendes plads ud – og måske endda tilføje noget nyt til teamet. Vi tilbyder en hverdag med højt humør, faglige udfordringer og frihed til at sætte dit præg.

Lyder det som noget for dig?

Log ind