Kok med flair for madproduktion og relationer til beskæftigelsestilbud

fuldtid
Kok med flair for madproduktion og relationer til beskæftigelsestilbud
  • Frederiksberg Kommune
  • Finsensvej 86, 2000 Frederiksberg, Danmark, 2000 Frederiksberg

F86 - Center for jobrettede aktiviteter søger en engageret og serviceminded kok, som sammen med det øvrige team skal drive og udvikle vores køkken, som er en del af Frederiksberg Kommunes beskæftigelsestilbud til borgere på offentlig forsørgelse. 

Teamets kerneopgave er, i samarbejde med den enkelte borger, at skabe udvikling og/eller afklaring af borgerens personlige og faglige kompetencer via branchespecifikke opgaver/produktion. 

Du har en baggrund som kok og lyst til at arbejde inddragende med borgere i forløb her på F86.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og med tiltrædelse 1. februar 2026 eller gerne tidligere.  

Arbejdet i vores køkken   

Du vil blive en del af et køkkenteam med 5 andre køkkenfaglige instruktører, der tilsammen producerer mad til ca. 130 personer dagligt fordelt på vores kantine og Unika kursuscenter. Vi laver mad, man bliver glad af at smage og se på, og de borgere, der er tilknyttet vores køkkener, får nye oplevelser med råvarer og retter og opnår rutiner i basale madlavningsprocesser.

Ud over den daglige drift skal du dokumentere borgernes progression under forløbet.  Du har dagligt kontakt med den enkelte borger samt både opstarts- og opfølgningssamtaler med borgeren og dennes jobkonsulent, hvor I aftaler borgerens udviklingsmål for virksomhedsforløbet. Vi arbejder med borgerinddragende dialog i fokus og en motiverende tilgang i samarbejdet med borgerne.

Vi vægter, at du 

  • Har en køkkenfaglig baggrund som kok
  • Har erfaring med instruktion og vejledning af mennesker – gerne i et beskæftigelsesrettede tilbud
  • Har øje for den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder og kan arbejde inddragende og motiverende  
  • Er initiativrig og gerne vil tage del i de daglige og varierende driftsopgaver sammen med borgere og kollegaer
  • Både kan arbejde selvstændigt og se en værdi i teamsamarbejdet
  • Er god i kontakten med andre mennesker og har erfaring med skriftlig dokumentation
  • Et spændende, udviklende og alsidigt job med grundig introduktion til jobbet 

Vi kan tilbyde

  • Et fagligt højt niveau og engagerede kollegaer 
  • En god og social arbejdsplads med plads til mangfoldighed og humor
  • Ekstern supervision og flekstid mellem kl. 07.00 – 17.00

Om os

F86 - Center for jobrettede aktiviteter har til huse på F86: www.frederiksberg.dk/f86. Vi er en del af Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, hvor vi opkvalificerer ledige og sygemeldte borgere, således de kan opnå tilknytning til eller blive afklaret ift. til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning, der aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med relevant faglig organisation.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kenneth Hammerby på telefon 2898 3702.

Ansøgningsfrist og proces

Ansøgningsfrist er fredag den 5. december 2025 kl. 12.00, samtaler afholdes i uge 50/51.

Forventet opstart

Den 1. februar 2026 eller tidligere.

 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind