Kok eller cater med passion for kvalitet og det grønne køkken

fuldtid
Kok eller cater med passion for kvalitet og det grønne køkken
  • Compass Group Danmark A/S
  • Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S

Er du vild med at lave mad, der både smager fantastisk og gør en forskel for miljøet? Så er det dig, vi leder efter!

I vores kantine spiller maden en vigtig rolle for medarbejdernes trivsel. Derfor søger vi en engageret kollega, der brænder for bæredygtighed og har erfaring med stor køkkendrift. Her får du mulighed for at lave mad med masser af smag, sætte dit præg på menuen og arbejde tæt sammen med et stærkt team, hvor humor og arbejdsglæde er en del af hverdagen.

Hvem er vi?

Vi er et team på 8 madglade kollegaer, der dagligt sørger for at ca. 400 gæster får lækker og nærende mad. Vi går op i økologi (30-60%), sæsonens råvarer og at mindske madspild – og vi elsker at eksperimentere med nye retter. Vi har en uformel tone, en stærk holdånd og værdsætter en god balance mellem planlægning og travle dage, hvor tempoet er højt.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet kok eller cater og har en stor passion for bæredygtig mad
  • Har lyst til at præge menuen med dine idéer og kreativitet
  • Er nysgerrig og følger med i nye madtrends
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø og er en teamplayer

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du:

  • En fast stilling med arbejdstid mandag-torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30
  • En god lønpakke med pension, fritvalgsopsparing og sundhedsordning
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi prioriterer samarbejde og arbejdsglæde
  • Sjove personalearrangementer og mulighed for faglig udvikling

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale!

Ansøgningsfrist: 6. april 2025.

Følg os på @foodandcodk for at se mere om hverdagen i køkkenet! 💚

Log ind