Vil du bruge dine faglige og menneskelige kompetencer til at gøre en reel forskel for unge voksne?
TAMU Aalborg søger en engageret og erfaren kok, der brænder for mad, mennesker og meningsfuld undervisning. Du bliver en del af et stærkt team, der driver både kantine og vores nyåbnede café; Café Gro - og samtidig uddanner unge, der har brug for en ny chance i livet.
Arbejdssted: Lindholm Brygge 8–16, 9400 Nørresundby
Opstart: 1. december 2025
Om jobbet
Som faglærer i TAMU bliver du en central del af vores køkken- og caféområde, hvor du:
Underviser og vejleder unge i praktisk køkkenarbejde og kundeservice
Deltager aktivt i den daglige drift af kantinen og Café Gro
Planlægger og tilrettelægger arbejdsopgaver, med fokus på læring og udvikling
Bidrager til events, selskaber og mad ud af huset
Arbejder tæt sammen med kolleger og elever i et team på 3 kokke
Sikrer overholdelse af uddannelsesområdets budget
Vi lægger vægt på bæredygtighed, økologi og kvalitet – og på at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø.
Om Café Gro
Café Gro er en hyggelig café med plads til 50–60 gæster, og som holder åbent mandag til fredag kl. 10–17. Her laver vi alt fra caféretter og bagværk til kaffe og kolde drikke – altid med fokus på lokale råvarer og god service.
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
Er uddannet kok og har solid erfaring med kantine- og cafédrift
Har lyst til at undervise og motivere unge med særlige udfordringer
Er struktureret, handlingsorienteret og god til at skabe overblik
Trives i en hverdag med mange bolde i luften – og går forrest i opgaverne
Har kørekort (kategori B)
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse, undervisning eller socialpædagogisk arbejde – men det vigtigste er, at du tror på, at unge kan forandre deres liv.
Om TAMU
TAMU – Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser – er en landsdækkende uddannelsesinstitution med 7 afdelinger, og hører under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi tilbyder praktisk tilrettelagte og kompetencegivende uddannelser til unge mellem 18 og 30 år, som har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelse eller job. I TAMU tror vi tror på, at alle unge har potentiale, hvis de får de rette rammer og støtte.
Ansættelsesvilkår
Du skal være indstillet på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning og deltage i efteruddannelse på akademiniveau. Stillingen indgår i kostskolens vagtordning (ca. 3 aftenvagter pr. måned).
Løn og pension efter gældende overenskomst med Finansministeriet og Uddannelsesforbundet (Ny Løn).
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. oktober 2025
Send ansøgning til: Peter Staun Kastholm, direktør, via opslag på Elvium.
Har du spørgsmål? Kontakt driftsleder Kim Frost på tlf. 40 60 03 51 eller kif@tamu.dk
Vi forventer at alle ansøgere har gjort sig bekendt med de informationer, der kan findes på vores hjemmeside, www.tamu.dk.