Kofoeds Skoles værksted ”
Haven” søger, med opstart den 1. august 2025, en studerende 15 timer ugentlig (gennemsnit) med interesse for, at arbejde med mennesker i udsatte positioner og flair for registrering og journalisering.
Du vil blive ansat som personlig assistent for en socialpædagog, der har brug for støtte til alt det skriftlige arbejde. I vil sammen tilrettelægge din arbejdstid så det passer med dit studie.
Værkstedet er et pædagogisk læringsmiljø for elevernes faglige og sociale udvikling. Formålet er at hjælpe eleverne til at forbedre deres personlige, faglige og sociale kompetencer gennem et arbejdsfællesskab, for derved at bringe eleverne tættere på arbejdsmarkedet.
Som studentermedhjælper på Kofoeds Skole kan vi tilbyde dig værdifuld indsigt i, hvordan det kommunale system fungerer (inden for det sociale område). Du lærer om, hvordan forskellige aktører taler sammen, samt hvilke betingelser samfundet giver mennesker i socialt udsatte positioner i dag. Derudover får du mulighed for at styrke dine kompetencer inden for det socialfaglige arbejde.
Du skal have lyst til at lave alle former for skriftligt arbejde, herunder:
- Skrivning af journaler og registrering
- Handleplaner
- Skriftlig afrapportering til eksterne parter
- Interesse for havebrug og byhaver er en fordel
Faglige kvalifikationer:
- Du er i gang med et relevant universitetsstudie (f.eks. sociologi, pædagogik, psykologi).
- Du er godt i gang med uddannelsen – og har mere end et år tilbage på studiet.
- Du er erfaren IT bruger.
Personlige kompetencer:
- Du trives med, I foråret og sommeren, at skulle arbejde uden for med mindre arbejdsopgaver i skolens udearealer
- Du trives med stor aktivitet og mange forskellige mennesker.
- Du er empatisk og har lyst til at arbejde professionelt med voksne mennesker, der er socialt udsatte.
- Du har god ordenssans og er struktureret i arbejdet.
Ansættelsesvilkår og løn: Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp iht. Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det statslige Område samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Studieaktivitet: Det er en betingelse for ansættelsen, at du er aktiv studerende og kan dokumentere dette.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte socialpædagog Emil Strøh på telefon 4173 3119. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte HR-assistent Lotte Müller 41733273.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den onsdag den 4. juni 2025.
Ansøgning: Din ansøgning med CV og eksamensbevis / bevis for studie sendes via statens e-rekrutteringssystem – tryk på ”søg stillingen”.