Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker i en socialt udsat position.? Er du en mødestabil og engageret medarbejder, der trives med at arbejde med opvask og lettere rengøring? Så tilbyder vi en anderledes stilling, hvor du i dit arbejde, vil møde mange mennesker med forskellige baggrunde, og hvor du dagligt er med til at gøre en forskel for de elever, der kommer på Kofoeds Skole.
For at søge stillingen er det en forudsætning, at du er tilkendt fleksjob af dit jobcenter. Café Himmelblå er et læringsværksted for 10-12 elever med blandet social, kulturel og arbejdsmæssig baggrund, som har svært ved at indgå på arbejdsmarkedet. Vi et tilbud for mennesker, der gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv.
Vi er i alt 6 medarbejdere, hvoraf de 2 er ansat i fleksjobordning. I det daglige samarbejder medarbejderne med eleverne om et fælles mål, via metoden hjælp til selvhjælp. Som medarbejder i Cafe Himmelblå vil du blive en vigtig del af køkkenets arbejde, og sammen med dine kolleger bidrage til en positiv hverdag for mennesker i udsatte positioner.
Opgaver: - Opvask og lettere rengøring
Arbejdstid: - Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 10.15 til kl. 13.15, i alt 15 timer om ugen.
Køkkenet har lukket alle weekender og helligdage.
Faglige kompetencer: - Erfaringer med opvask og rengøring fra tidligere jobs en fordel
- Mødestabil
Personlige kompetencer: - Du er stabil, har gode samarbejdsevner og humoristisk sans.
- Du har overblik og arbejder struktureret, og nyder at tage fat.
- Du er en glad person med lyst til at arbejder med mennesker med sociale og beskæftigelsesmæssige vanskeligheder.
- Du har en god fysik, og kan lide at bruge din krop i dit arbejde.
Ansættelsesforhold mv. Tiltrædelse gerne den
1. december 2025.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten. (3F)
Kontakt Læs mere om Kofoeds Skole på
www.kofoedsskole.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Helle Ammitzbøll på 4173 3107 og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte HR assistent Lotte Müller på 4173 3273.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler
torsdag den 23. oktober 2025 Ansøgning Din ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via statens e-rekrutteringssystem – tryk på ”søg stillingen”.