Vil du have frihed under ansvar, dygtige kolleger og en praktisk, alsidig hverdag?
Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du i en hverdag med frihed, ansvar og god variation, så kan Blendex være et rigtig godt bud på din næste arbejdsplads.
Som kørende servicetekniker hos Blendex bliver du en del af et erfarent serviceteam, der reparerer og servicerer udvendig solafskærmning hos erhvervskunder på Sjælland. Arbejdet foregår typisk fra lift eller stillads, og ingen dage er helt ens.
Dine opgaver
Reparation, fejlfinding og præventivt servicearbejde på eksisterende installationer
Arbejde i små, selvstyrende teams, hvor I planlægger og løser opgaverne sammen
Hvem er du?
Din faglige uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er god med hænderne, har teknisk forståelse og kan finde praktiske løsninger. Derudover forventer vi, at du tager ansvar, kan arbejde selvstændigt, planlægger dit arbejde godt og ikke er bange for højder.
Intern og ekstern kommunikation og dokumentation, samt vores tekniske specifikationer, er på dansk. Stillingen kræver derfor gode danskkundskaber. Arbejdet dækker hele Sjælland, dog primært Hovedstadsområdet, hvor du har mulighed for at køre ud hjemmefra.
Vi tilbyder
Grundig produktoplæring med introplan, så du kommer godt rundt om firma og produkter
Vi lægger vægt på trivsel: Meningsfuldt arbejde, gode kolleger og en sund balance mellem arbejde og privatliv
Et stærkt fællesskab med kolleger, der er gode til at dele viden og erfaring, hjælpe hinanden og give plads til udvikling
En engageret personaleforening, der sørger for gode oplevelser uden for arbejdstiden, f.eks. sociale arrangementer, ture og events i løbet af året
Frihed og selvstændighed i en hverdag, hvor du planlægger sammen med dit team
Ordentlige vilkår: Lokal overenskomst (Dansk Industri), sundhedsforsikring og sociale arrangementer
Gulplade-servicebil med værktøj, udstyr, arbejdstøj, iPad og mobiltelefon
Ansøgning
Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send CV og en kort motivation senest d. 12. december 2025. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til teamleder Rune Andersen på tlf.: 21 38 10 37 for en uforpligtende snak.
Kort om Blendex
Blendex A/S er blandt Danmarks førende inden for solafskærmning med egen produktion og salg til erhvervskunder. Vi er en del af Fischer Group A/S, som er en af Skandinaviens største aktører inden for ind- og udvendig solafskærmning. Læs mere på blendex.dk