Køkkenmedhjælper til salatpartiet i DR Byen – vær med til at forme fremtidens grønne frokostoplevelse

fuldtid
Køkkenmedhjælper til salatpartiet i DR Byen – vær med til at forme fremtidens grønne frokostoplevelse
  • COMPASS GROUP DANMARK A/S
  • Rued Langgaards Vej 8 2300 København S

Vil du være en del af et køkken, hvor grønt ikke bare er tilbehør, men selve omdrejningspunktet for frokosten? Vi søger en engageret køkkenmedhjælper til DR Byen, der har lyst til at skabe smagfulde, kreative og nærende salater til vores mange daglige gæster.

Her arbejder vi med grøntsager på nye måder med fokus på sæson, smag og kvalitet, og du bliver en vigtig del af et stærkt, hjælpsomt og ambitiøst team.

Din nye arbejdsplads
Vi serverer hver dag omkring 800 frokostmåltider fordelt på to udsalgssteder og driver desuden en café. Vi er mere end 20 engagerede kollegaer, der sammen sørger for, at hver eneste gæst får en god oplevelse.

Vi har for længst lagt kødgryderne på hylden som centrum for måltidet. I stedet fylder vores store, grønne og gennemtænkte salatbuffet det meste af tallerkenen. Her finder du ikke bare ærter og majs, men et farverigt udvalg af lækre, smagfulde og næringsrige salater – udviklet med stålsat fokus på sæson, variation og innovation.

Din rolle i salatpartiet
Du bliver en del af salatpartiet sammen med en kok og en souschef, hvor I sammen står for den daglige produktion af vores salatbuffet. Du får en alsidig hverdag, hvor du blandt andet skal:

  • Klargøre, tilberede og anrette salater til dagens buffet
  • Bidrage til idéudvikling og nytænkning af retter
  • Hjælpe til på tværs af køkkenets partier, når der er brug for en ekstra hånd
  • Sikre, at buffeten altid fremstår indbydende, frisk og varieret

Arbejdstiden er kl. 07.00 – 15.00 på hverdage – det betyder fri hver weekend.

Vi leder efter dig, der

  • Har erfaring fra lignende opgaver – måske fra kantine, storkøkken eller restaurant
  • Trives med tempo, struktur og samarbejde
  • Er positiv, nysgerrig og klar på at lære nyt
  • Har øje for kvalitet og sætter en ære i at levere en buffet, der frister

Du er typen, der møder dagen med et smil, hjælper dine kollegaer uden tøven og bidrager til den gode stemning i køkkenet.

Hvorfor skal du søge?
Hos os får du muligheden for at gøre en forskel og vise, hvor spændende grøn mad kan være. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor der er højt til loftet, god tone og plads til både idéer og grin.

Vi lover, at du ikke kommer til at kede dig og at du hver dag kan gå hjem med følelsen af at have gjort en forskel for både gæster og kollegaer.

Derudover får du en attraktiv ansættelse med:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode vilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning

Vi ser gerne, at du kan starte snarest muligt, men vi venter selvfølgelig gerne på den rette.

Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i teamet!

Log ind