Køkkenmedhjælper til Forsvarets Kantiner i Borrislejren

fuldtid
Køkkenmedhjælper til Forsvarets Kantiner i Borrislejren
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Borrislejren
  • Borriskrogvej 4, 6900 Skjern
Køkkenmedhjælper til Forsvarets Kantiner i Borrislejren

Har du lyst til at blive en del af et større fællesskab? Vi leder efter dig, der har flair for og ikke mindst interesse for at have din daglige gang i et køkken. En som stortrives med at være serviceminded samt opstillingsparat, for at vi sammen som team kan tilbyde det bedste for vores brugere i kantinen.

Lyder det som noget for dig? Så søg gerne stillingen allerede i dag.

Om os:

Vi er et effektivt og engageret team i kantinen borrislejren, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. Hos os er det særligt vigtigt, at vi arbejder tæt sammen og skaber et arbejdsmiljø præget af respekt, inddragelse og selvbestemmelse i opgaveløsningen. Vores køkkenchef prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er nøgleord. Vi er overbeviste om, at et sundt arbejdsmiljø har en positiv indvirkning på vores gæster, så de får en god oplevelse i kantinen.

Vi lægger vægt på at tilberede størstedelen af vores mad fra bunden, og vi prioriterer altid de bedste råvarer, for at opnå optimal kvalitet og smag. Vi har et stort fokus på at minimere madspild og arbejder løbende med økologi. I Forsvarets kantiner er vores opgave langt mere end blot at tilberede mad – vi skal tilberede lækre, varierende og sunde måltider, der inspirerer og understøtter Forsvarets medarbejdere i deres vigtige samfundsopgave.

Om stillingen:

  • Din faste arbejdsplads er: Borrislejren
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet 06.30 – 20.00 (Aften- og weekendarbejde vil forekomme)
Gode vilkår er en selvfølge hos os – det gælder både betalt frokost og en attraktiv pensionsordning.

Som køkkenmedhjælper spiller du en central rolle i den daglige drift af vores køkken. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte opvask og rengøring. Derudover vil du sammen med dit team assistere med anretning, servering og andre ad hoc opgaver, der måtte opstå i den daglige produktion.

I vores køkken er der et godt fællesskab, hvor vi alle hjælper hinanden og arbejder sammen om at sikre, at opgaverne bliver udført med høj kvalitet.

Om dig:

Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde i et køkken og meget gerne kantinedrift, men er ikke et krav.

Derudover er det et kæmpe plus, hvis du er:

  • glad for at arbejde i et køkken med højt tempo og kan tilpasse dig hurtigt skiftende opgaver.
  • serviceminded og i stand til at skabe gode relationer både til kollegaer og gæster.
  • en kollega, der ikke bare er en del af teamet – men som tager ansvar for fællesskabet og sætter en ære i at bidrage positivt.
For at skabe en god arbejdsplads lægger vi vægt på, at alle i køkkenet behandler hinanden med respekt og tager ansvar for kvaliteten i det daglige arbejde.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. indgået mellem Finansministeriet og FOA – Fag og Arbejde.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i borrislejren, Skjern

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du brug for at vide mere eller gerne vil komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte køkkenchef Sabrina Bech Andersen på telefon 91334579.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521

Ansøgningsfristen er den 27. august 2025. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Om Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk



Log ind