Køkkenmedhjælper til Børnehuset Villa Kulla

fuldtid
Køkkenmedhjælper til Børnehuset Villa Kulla
  • Børne- og Kulturforvaltningen
  • Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre
Om jobbet
Børnehuset Villa Kulla åbnede den 1. januar 2020. Her er frokostordning for både vuggestue- og børnehavebørn. Vi kokkererer varieret, indbydende og ernæringsrigtigt mad for ca. 100 skønne og sultne børn. I Villa Kulla´s køkken er der dig og en kollega som har bachelor i ernæring og sundhed.

Opgaverne i køkkenet er mangfoldige, og ud over måltidsproduktion vil I blandt andet være ansvarlig for at sikre
  • ugentlig planlægning af menu
  • egenkontrol ift. Fødevarestyrelsens bestemmelser
  • ansvar for rengøring og hygiejne i køkkenet.
Da både børn og personale har deres gang i og omkring køkkenet, er det vigtigt for os, at du kan være fleksibel i forhold til den pædagogiske planlægning. Du skal have kendskab til – og følge – Villa Kullas pædagogiske værdigrundlag og børnesyn.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra lignende job.

Din profil
Du har lyst til at spise frokost med børnene og tage ekstra timer sammen med børnene ved behov.

Derudover er det vigtigt for os, at du er
  • Ansvarlig – for køkkenets sammenhæng og overholdelse af retningslinjer i forhold til rengøring, hygiejne, arbejdsmiljø samt husets pædagogiske retning. Du skal være fleksibel og åben for tilbagemelding og tage ansvar for dialogen med det pædagogiske personale.
  • Struktureret – du kan prioritere din tid og arbejde selvstændigt.
  • Kreativ – og opfindsom når det fx gælder sjov og finurlig mad til fastelavn, sommerfesten, jul – eller bare på en regnvejrs-tirsdag.
I Villa Kulla ser vi måltidet som en pædagogisk planlagt aktivitet og en aktivitet som giver børnene mulighed for en ernæringsmæssig, sanselig og æstetisk oplevelse. Den måde vi er sammen med børnene om maden, har fx betydning for børnenes madmod, sprog og motoriske udvikling. Et måltid skal være en tryg oplevelse, hvor der gives plads til forskellige behov, men hvor også samvær og fællesskab er i fokus.

Derfor skal du vælge os
Medarbejderne i Villa Kulla er på forskellige steder båder alders- og erfaringsmæssigt – det giver en god dynamik og en bred palet af kompetencer i medarbejdergruppen. I Villa Kulla tager vi vores arbejdsopgaver seriøst – men vi må meget gerne have det sjovt mens vi er på arbejdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstid 20 timer om ugen, der ligger mellem kl. 7.00 og 13.00 og med start 1. september 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte konstitueret leder Carina Milo tlf. 36 37 87 80.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 23. juli 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind