Brænder du for et alsidigt job inden for køkken og service? Vi søger snarest muligt en køkkenmedhjælper eller lignende med fokus på køkken- og serviceopgaver.
Vi tilbyder - høj faglig kvalitet i tilberedningen af mad til borgerne
- engagerede og ansvarsbevidste kolleger
- et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel for borgerne
- en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor der samarbejdes med mange forskellige faggrupper
Opgaver - serviceopgaver i forbindelse med borgernes måltider
- deltage i tilberedningsopgaver og grovkøkkenopgaver
- ad hoc-opgaver
- opfyldning og oprydningsopgaver
- opvask og rengøring
- medvirke til god hygiejne og overholdelse af egenkontrollen
Vi forventer, at du - er mødestabil, opsøgende, engageret og bidrager med godt humør
- er pligtopfyldende, grundig og initiativrig og fungerer godt med teamwork
- kan arbejde selvstændigt
- er serviceminded
- er en god bidragsyder til det gode arbejdsmiljø
- er imødekommende over for nye tiltag
- er fleksibel med hensyn til arbejdstider
- taler, forstår, læser og skriver dansk
Om Neurorehabilitering – Kbh Neurorehabilitering – Kbh er for københavnere, som har fået en hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau. Centret har ca. 210 medarbejdere og ledere med forskellig faglig baggrund: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropsykologer, neurologisk lægekonsulent, audiologopæder, neuropædagog, klinisk diætist, administrative medarbejdere og køkken- og servicepersonale.
Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, så de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.
Vi styrker borgerens samlede forløb ved at etablere et samlet tilbud for specialiseret rehabilitering med døgnophold og ambulant forløb.
Neurorehabilitering – Kbh arbejder på at fremme udvikling af, og forskning i, rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre Neurorehabilitering – Kbh til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.
Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh,
så kan du her læse mere her Vi tilbyder Vi tilbyder blandt andet fællestræning i arbejdstiden, betalt frokostpause og øvrige medarbejderfordele for ansatte i Københavns Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 7 timer om ugen med vagt hver 2. weekend fra kl. 7.30-14.30.
Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering – Kbh på Strandvejen i Hellerup.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen indhentes der straffeattest.
Mere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Lambert Friis på 29 33 57 09.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest torsdag den 16. oktober 2025 Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på
www.vores-hverdag.dk