Køkkenmedhjælper – bliv en del af et køkken med højt humør, tempo og god energi

fuldtid
Køkkenmedhjælper – bliv en del af et køkken med højt humør, tempo og god energi
  • Compass Group Danmark A/S
  • Dahlbergstrøget 17, 2630 Taastrup

Vil du have et arbejde, hvor dagene går hurtigt, humøret er højt, og hvor du møder ind kl. 6.30 og har fri kl. 14.24 – hver hverdag? Og trives du med at have fingrene i lidt af det hele og masser af kontakt med gæster?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores kantine hos Novo Nordisk i Taastrup!

Et køkken i udvikling – med plads til dig
Du bliver en del af en relativt ny enhed med masser af muligheder, og hvor du kan være med til at sætte dit præg på hverdagen. I dag er vi omkring 25 søde kollegaer, og fælles for os alle er, at vi arbejder hårdt, men altid med godt humør og en hyggelig tone.

Vores gæster er Novo Nordisks medarbejdere – kontormedarbejdere, der sætter pris på god service, smil i caféen og en frokost, der fungerer i en travl arbejdsdag.

En hverdag, hvor du er med overalt
Som køkkenmedhjælper hos os er du lidt af en blæksprutte. Du har en alsidig rolle og er med dér, hvor der er brug for dig. Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • stå i caféen og give gæsterne en god oplevelse
  • køre mødeservice og sikre, at alt spiller
  • være med til at skrive skilte og information til gæsterne i kantinen
  • hjælpe med køkkenopgaver som fx sandwiches og lettere forberedelse
  • bidrage til en god og imødekommende stemning i kantinen

Her er ingen dage, der er helt ens – og det er præcis dét, der gør jobbet sjovt.

Hvem er du?
Du behøver ikke have en køkkenfaglig uddannelse. Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men det vigtigste er din indstilling.

Vi forestiller os, at du:

  • er åben, glad og møder andre mennesker med et smil
  • har et godt kendskab til det danske sprog, da du er med til at skrive skilte fx til buffet
  • ikke er bange for at tage fat og løse forskellige opgaver
  • trives i et køkken, hvor tempoet kan være højt, men tonen altid er god
  • har lyst til at være en del af et fællesskab, man glæder sig til at møde ind til

Derfor skal du søge
Hos os får du et job, man har lyst til at møde ind til. Du bliver en del af et velfungerende team med rare kollegaer, hvor dagene går hurtigt, og stemningen er god. Derudover tilbyder vi:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: hverdage kl. 6.30-14.24
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
  • Et stærkt bagland i Compass Group med gode udviklingsmuligheder

Vi ønsker opstart hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.

Vil du med på holdet?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette til teamet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind