Køkkenmedarbejder til madordning i Ådum Børneunivers - Dagtilbud

deltid
Køkkenmedarbejder til madordning i Ådum Børneunivers - Dagtilbud
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • 6880 Tarm

 

Køkkenmedarbejder til madordning i Ådum Børneunivers

Vil du være med til at skabe sunde måltider og gode madvaner for børn i vuggestue og børnehave?
Ådum Børneunivers søger en engageret og erfaren køkkenmedarbejder, der vil stå for vores madordning og være en del af børnenes hverdag.

Om Ådum Børneunivers

Ådum Børneunivers er en kommunal helhed bestående af skole, SFO, vuggestue og børnehave. Vi har gode udfoldelsesmuligheder både inde og ude – med egen legeplads, sognets bålhytte, multibane og Tarzanbane tæt på.

Hos os er der omkring 35 børn i børnehaven, 10 børn i vuggestuen, 35 børn i SFO og 69 elever i skolen. Vi er en samlet helhed, hvor samarbejde og trygge overgange mellem afdelingerne er en central værdi. Vores pædagogiske tilgang har fokus på sprogudvikling, relationer og samarbejde, så alle børn føler sig set, hørt og anerkendt.

Helheden har 22 ansatte, hvoraf 12 er tilknyttet daginstitution og SFO. Samarbejdet på tværs er stærkt, og vi er en synlig del af lokalsamfundet, som er kendetegnet ved mangfoldighed og fællesskab.

Om madordningen

Der vil være fokus på, at alle børn får et sundt og varieret frokostmåltid, der følger Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vi tager hensyn til kulturelle og religiøse behov samt allergier. Børnene får derudover et fælles formiddags- og eftermiddagsmåltid. Personalet deltager ofte i måltiderne, hvilket gør spisesituationen til en tryg og naturlig del af dagen.

Dine opgaver

  • Tilberede formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til børn i vuggestue og børnehave
  • Planlægge en sund og varieret kost ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger
  • Stå for indkøb og ansvar for råvarer inden for budgetrammen
  • Sikre høj hygiejnestandard og overholdelse af fødevarelovgivningen
  • Du bliver en del af normeringen og inddrager børnene i madlavningen som en naturlig del af hverdagen

Vi søger dig, der

  • Har uddannelse eller erfaring indenfor området 
  • Brænder for at lave sund og varieret mad til børn og kan tænke kreativt i forhold til madlavning – både for og sammen med børnene
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med overblik
  • Har lyst til at blive en vigtig del af et fællesskab, hvor samarbejde er en central værdi

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at skabe gode rammer for børns hverdag
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i et trygt og levende børnemiljø
  • Stillingen er 30 timer per uge med tiltrædelse fra 1. december 2025

Ansøgningsfrist den 22.10.2025 kl. 23.59.  Samtaler afholdes onsdag den 29.10.2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte elly.pedersen@rksk.dk, anita.vind.jensen@rksk.dk eller elin.soerensen@rksk.dk. Eller ring på telefonnummer 25804567 eller 22292784.for yderligere information.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Log ind