Køkkenmedarbejder til Børnehuset ved Volden (30 timer ugentligt)

deltid
Køkkenmedarbejder til Børnehuset ved Volden (30 timer ugentligt)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for at lave sund og økologisk mad til en masse glade børn og voksne?
Og brænder du for at arbejde målrettet med bæredygtighed og at nedbringe madspild?

Så er du måske vores nye køkkenmedarbejder.

Vi er en daginstitution med 120 børn og 25 medarbejdere. Køkkenet laver alle dagens måltider og mad til personalemøder, forældrerådsmøder og andre arrangementer. Køkkenet har certificeret guldmærke.

Vi søger en ny medarbejder, gerne med erfaring fra daginstitution. Du skal indgå i et ligeværdigt samarbejde med en anden køkkenmedarbejder og stå for den daglige drift af køkkenet, hvor vi producerer maden fra bunden. Som køkkenmedarbejder i teamet, har vi fælles ansvar for arbejdstidsplanlægning, at være køkkenmøderepræsentanter ved køkkenmøder med det pædagogiske personale, menu, indkøb, egenkontrol, risikoanalyse og økonomien i driften. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stor personalegruppe, og vi forventer, at du kan samarbejde bredt i personalegruppen. Du skal kunne indgå i et samarbejde med institutionens pædagogiske personale og ledelse omkring vores mad- og måltidspolitik, som du kan læse på vores hjemmeside.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse
  • har ernærings- og kostfaglig viden omkring bespisning af børn i alderen 0-6 år
  • har overblik, er organiseret, kan arbejde hurtigt, holde hovedet koldt og er struktureret
  • har sans for detaljen og kvaliteten i maden
  • har gode kommunikative samarbejdsevner, både i tale og på skrift
  • har IT-kendskab og kan arbejde i Aula og Kvantum
  • vil samarbejde omkring det pædagogiske måltid
  • er mødestabil, fleksibel, ansvarsbevidst og engageret
  • er positiv og har godt humør
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job, hvor du

  • har stor indflydelse på egen dagligdag, alsidige arbejdsopgaver og plads og rum til nytænkning
  • får gode kolleger, der brænder for sund, økologisk mad og miljømæssig bæredygtighed i køkkenet
  • får masser af sparring med en humoristisk og imødekommende omgangstone
Ansættelsesvilkår
Institutionens åbningstid er kl. 07-16.45 – indenfor dette tidsrum vil din arbejdstid ligge. Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du mere information eller en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Maria Monberg på 21 34 04 45.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 38.

Log ind