Genopslag Er du passioneret omkring madlavning og ønsker at gøre en forskel for børn? Drømmer du om at bruge dine kulinariske evner i et børneunivers med familievenlige arbejdstider og fri i weekenderne? Så er du måske vores nye kollega i Børnehuset ved Volden.
Vi søger en engageret og fagligt dygtig køkkenmedarbejder på 30 timer om ugen med start snarest muligt. Stillingen er i vores produktionskøkken, hvor du vil få ansvaret for den daglige madlavning til vores vuggestue- og børnehavebørn og indgå i et tæt samarbejde med en anden køkkenmedarbejder.
Om os Børnehuset ved Volden rummer 124 børn i alderen 0-6 år fordelt på både vuggestue og børnehave. Vi vægter måltidet højt som en vigtig del af børnenes trivsel, læring og fællesskab.
Vi laver maden fra bunden med udgangspunkt i økologiske og årstidsbestemte råvarer, og vi stræber efter, at måltidet skal være både sundt, æstetisk og en positiv oplevelse for børnene.
Vi søger en, der - har kendskab til – og gerne erfaring med – børneernæring og sundhed for alderen 0-6 år
- har sans for det æstetiske måltid og forstår værdien af madoplevelsen
- har lyst til at inspirere børn og skabe nysgerrighed omkring mad – fx fra jord til bord
- kan samarbejde med det pædagogiske personale om at gøre børnene aktive i måltidet
- er uddannet kok, ernæringsassistent eller har anden relevant erfaring
- har faglig stolthed, kreativitet og lyst til at udvikle sunde og varierede menuer
- har overblik og kan arbejde selvstændigt med planlægning og egenkontrol
- kender til regler inden for fødevarehygiejne og produktionskøkken
- kan arbejde med en økologiprocent på minimum 90 %
Vi tilbyder - en hverdag med glade børn og gode kolleger, hvor måltidet spiller en central rolle
- et tæt samarbejde med en anden kollega i køkkenet
- en institution med fokus på udvikling, trivsel og faglighed
Vil du være med?
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Monberg på 21 34 04 45 eller
ay64@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 22. november 2025 Vi indkalder løbende til samtaler.