Køkkenmedarbejder med ansvar for Gastro Deli – fuldtid i Viborg

fuldtid
Køkkenmedarbejder med ansvar for Gastro Deli – fuldtid i Viborg
  • Gastro Catering ApS
  • Lundborgvej 16, 8800 Viborg

Køkkenmedarbejder med ansvar for Gastro Deli – fuldtid i Viborg

Hos Gastro Catering søger vi en selvstændig og madglad kollega, der har lyst til at tage ansvar for vores Gastro Deli – et populært takeaway-koncept, som vi driver fra vores base i Viborg.

Her producerer vi lækre brød, tærter, salater og andre grønne retter fra bunden – med fokus på økologi, sæson og håndværk. Vi har åbent i delien hver fredag fra kl. 13–16, og vi vil gerne udvikle konceptet yderligere. Det skal du være med til.

Stillingen er fuldtid og i dagtimerne – og du får en kombineret rolle, hvor du arbejder med både produktion, planlægning, kundebetjening og udvikling.

Du behøver ikke være faglært – men du skal have både strukturen og smagen i orden, og være klar til at tage ansvar for din egen arbejdsdag i tæt samarbejde med resten af vores dygtige team.

Dine opgaver bliver bl.a.:

Daglig produktion til Gastro Deli – med fokus på kvalitet og variation
Klargøring og pakning af deli-varer til kunder og frokostordninger
Betjening af kunder ved åbningstid (hver fredag)
Planlægning og udvikling af sortimentet i samarbejde med køkkenchefen
Let egenkontrol og opretholdelse af struktur i din egen afdeling
Hjælp i det øvrige køkken ved behov – vi løfter i flok

Vi forestiller os, at du:

Er madglad, selvstændig og trives med ansvar
Har erfaring fra catering, deli, café, kantine eller lignende
Er god til struktur, planlægning og har blik for kvalitet og detaljer
Taler og forstår dansk – da du er i kontakt med både kolleger og kunder
Har lyst til at være en del af et team med højt humør og stor faglighed

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling, primært i dagtimerne, mandag–fredag
Fast ansvar for Gastro Deli – men du er en del af et stærkt team
Sundhedsordning, pension og gode arbejdsvilkår
En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, bæredygtighed og udvikling
Gode kolleger, personalearrangementer og en virksomhed i vækst

Om Gastro Catering

Gastro Catering er en del af Gastro-familien – en ejerledet virksomhed med ca. 100 ansatte. Vi leverer økologiske frokostordninger, selskabsmad og takeaway til virksomheder og private. Vi arbejder med Det Økologiske Spisemærke i bronze, og vi sætter en ære i at lave mad med smag og mening – og i at skabe en god og tryg arbejdsplads for vores medarbejdere.

Er du den, vi leder efter?

Send din ansøgning og CV til info@gastro-catering.dk
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Jannik eller Ditte på tlf. 42 46 36 23
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet

Log ind