Køkkenleder til Institution Østjylland, Aarhus Arrest

fuldtid
Køkkenleder til Institution Østjylland, Aarhus Arrest
  • Aarhus Arrest
  • Christiansgade 1, 8000 Aarhus C
Har du erfaring i et produktionskøkken og lyst til at arbejde i et miljø, som er lidt ud over det sædvanlige?

Kunne du tænke dig at arbejde sammen i et team, hvor vi hjælper hinanden, og er med til at udføre en meget vigtig opgave? Har du lyst til at arbejde med økologi i et produktionskøkken med bronzemærket i økologi?

Vi søger en synlig køkkenleder, der brænder for arbejdet med at lave velsmagende og ernæringsrigtigt hverdagsmad til mennesker med mange forskellige behov.

Hvis du kan se dig selv i den stilling, kunne din fremtidige arbejdsplads være Aarhus Arrest.

Dine opgaver:

  • Tilberedning af kold og varm mad
  • Kost og menuplanlægning, herunder indkøb og styring af budget
  • Vagtplanlægning
  • Egenkontrol og overholdelse af fødevarekontrollens lovkrav
  • Ledelse af 5 medarbejdere
Hvem er du?

  • Som person er du lyttende, empatisk, samarbejdsvillig og ligevægtig og kan bevare ro og overblik i pressende situationer
  • Endvidere er du fleksibel, omstillingsparat og er i stand til selvstændigt at forestå ledelse af det øvrige køkken personale
  • Du kommer til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af alle faggrupper i arresten
Det forventes at du har en baggrund som køkkenleder, professionsbachelor i ernæring og sundhed, ernæringsassistent,
kok eller en uddannelse der kan sidestilles med disse og gerne med ledererfaring.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Attraktive arbejdstider i dagtimerne
  • Fleksible og gode arbejdsforhold i et moderne storkøkken
  • En høj grad af frihed under ansvar og rig mulighed for at sætte sit eget præg på arbejdet
  • Du bliver en del af et spændende team, hvor humor er en vigtig del af dagligdagen
  • Sundhedsordning
Løn og ansættelses vilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale - køkken og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

37 timers stilling primært i hverdagene, men da vi har åbent alle dage vil der forekomme arbejde i weekends og på helligdage.

Arbejdstiden vil ligge inden for tidsrummet 6.00-15.00.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Du vil referere til enhedschefen.

Arbejdsstedet er Aarhus Arrest, Christiansgade 1, 8000 Aarhus C.

Stillingen er med tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest muligt derefter.

Hvem er vi?

Institution Østjylland består af KiF Aarhus, Ungekriminalforsorgen, Skejby Udslusningsfængsel samt Randers Arrest, Silkeborg Arrest og Aarhus Arrest. Aarhus Arrest har 60 medarbejdere og plads til 70 klienter, hvoraf størstedelen er varetægtsfængslede, som endnu ikke har modtaget dom. Arresten kan også huse klienter, som afsoner en kortere straf. Køkkenpersonalet arbejder i et team på i alt 5 medarbejdere, der hver dag - 365 dage om året sørger for tilberedningen af varm og kold mad til de indsatte.

Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 15. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. maj 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse,
sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger
Du velkommen til at kontakte enhedschef Charlotte Højris Schmidt, tlf. nr. 7255 1886 eller enhedsleder Per Overgaard, tlf. nr. 7255 1885.

Log ind