Køkkenkollega

fuldtid
Køkkenkollega
  • Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
  • Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Vores køkken på Kolding Sygehus mangler en ny kollega - måske er det dig?

Stillingen er fortrinsvis dagvagter, men der kan forekomme vagter på andre tidspunkter - vi hjælper nemlig altid hinanden, så det hele går op, dog vil du aldrig skulle arbejde senere end kl. 19.

Når du er i dagvagt, kan du frit vælge mellem at møde fast kl. 6 eller kl. 6.30.

Meget lidt weekendarbejde - og løn efter overenskomst.



Lidt om os
  • Vi elsker at lave mad til vores patienter, gæster og kantiner! Vi prioriterer det gode håndværk, og at lave så meget som muligt fra bunden.
  • Vi er eet køkken på tværs af flere matrikler, og vi hjælper hinanden på tværs, lærer af hinanden og fejrer vores succeser sammen.
  • Vi har stor indflydelse på vores dagligdag, hvor vi er organiseret i teams, som selv strukturerer dagens opgaver, så vi kommer i mål.
  • Vi har en stærk, førende klimaprofil, hvor vi sammen i vores hverdag finder de næste trædesten indenfor klimavenlige fødevarer og madlavning, ligesom vi er meget proaktive på at hente vores madrester hjem på tværs af hospitalet, og finde kreativ anvendelse for alle vores rester.
  • Vi laver hverdagsmad med et twist, og anretter i små skåle til den enkelte patient, så maden er smuk hele vejen fra køkkenbordet, gennem den lange logistikvej, og helt ind til patientens seng.
  • Vi er til stede på hospitalet, når måltiderne serveres, og er klar til at hjælpe pleje og patient med stort og småt omkring måltidet på sengeafdelingerne, så alle har hvad de skal bruge. Ingen går sultne i seng på vores vagt.
  • Vi onboarder alle nye kolleger meget grundigt, og følger dig fra start til slut - langt ind i køkkenet - og helt ud i hospitalets kroge.

Lidt om dig
  • Du elsker også at lave mad!
  • Du er mad- eller ernæringsfagligt uddannet, fx er du ernæringsassistent eller noget andet madfagligt - eller måske har du ikke alle uddannelsesbeviserne i orden, men du har erfaring med at lave mad til mange, og "mad i maven".
  • Dit privat liv kan fungere med at møde tidligt, og indpasse lidt skæve, ukurante vagter her og der.
  • Du har mod på et stort fællesskab, og er modig med mad og klima.
  • Du kan arbejde selvstændigt og loyalt, og du er stabil og positiv.
  • Du kan efterleve Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.
Hvis det lige er dig, vi leder efter, så kom og vær med!

Upload din motiverede ansøgning, dit cv og relevante bilag. Vi glæder os til at læse mere om dig!

Der indkaldes løbende til samtaler.

Log ind