Køkkenchef til Restaurant Bondestuen – klassisk dansk mad med sjæl, håndværk og hjerte!

fuldtid
Køkkenchef til Restaurant Bondestuen – klassisk dansk mad med sjæl, håndværk og hjerte!
  • Restaurant Bondestuen ApS
  • Sdr. Boulevard 85, 5000

Restaurant Bondestuen i Odense søger en køkkenchef fra januar 2026, der vil stå i spidsen for et sted med dybe rødder i den danske madtradition – og et stærkt blik for udvikling, gæsteoplevelser, personale og forretningen.

Om os

Bondestuen er en frokost og aftenrestaurant med 100 % fokus på smørrebrød, danske klassikere og gode råvarer. Vi er stolte af vores håndværk og vores historie – og samtidig nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle os og give gæsterne endnu flere gode oplevelser og nye oplevelser, uden at gå på kompromis med traditionerne.

Vi har tidligere i år været nomineret til Odense bedste smørrebrød og får gode madanmeldelser. Det har stor betydning for os, at du er er glad for mad og går op i den gode smag og den flotte anretning.

Hos os er stemningen uformel, men kvaliteten er høj. Vi serverer for både lokale stamgæster, erhvervsliv og selskaber, og vi tror på, at god mad og godt værtskab skaber loyale gæster.

Stillingen

Som køkkenchef får du det fulde ansvar for køkkenets drift – både det faglige, det ledelsesmæssige og det økonomiske. Det gælder også for hverdagen i restauranten.

Du får friheden til at sætte dit præg på menuerne sammen med dit team, optimere arbejdsgange og udvikle nye koncepter, der kan tiltrække flere gæster til huset – f.eks. sæsonmenuer, events og samarbejder.

Du bliver en del af et godt og loyalt team, hvor ejerkredsen bakker jer op, og hvor du har en dedikeret hjælp til at føre dine idéer ud i verden og synlige overfor gæsterne.

Vi leder efter dig, der …

● Er faglært kok og har erfaring fra det klassiske danske køkken, eller stor passion med det danske køkken.

● Har et naturligt lederskab og trives med at tage ansvar for både mennesker og resultater

● Tør tænke helhedsorienteret – både på smag, stemning, personale, gæsteoplevelse og bundlinje

● Er kreativ, men ikke snobbet – og har blik for at drikkevarerne også er en vigtig del af oplevelsen og forretningen

● Har lyst til at repræsentere Bondestuen i lokale netværk og tale med gæster der ønsker at arrangere kom-sammen, begravelser, fødselsdage, konfirmationer, runde fødselsdage, sommerfester, julefrokoster osv.

Vi tilbyder …

● En nøglerolle i en veldrevet restaurant med stærk lokal forankring

● Stor frihed til at præge menuer, sæsonkort og køkkenets og restaurantens udvikling

● Engagerede ejere og kolleger, der vil det samme: høj kvalitet, godt humør og en sund forretning

Tiltrædelse januar 2026. Løn efter kvalifikationer og forhandling.

Ansøgningen sendes til Glenn Due (en del af ejerkredsen) på e-mail gdu@pensionsselskabet.dk senest den 20. nov. Vi afholder løbende samtaler

Log ind