Køkkenchef til Novo Nordisk i Kalundborg – sæt retning for mad, mennesker og samarbejde

fuldtid
Køkkenchef til Novo Nordisk i Kalundborg – sæt retning for mad, mennesker og samarbejde
  • Compass Group Danmark A/S
  • Hallas Alle 1, 4400 Kalundborg

Vil du stå i spidsen for en kantine, hvor madglæde, kvalitet og stærkt samarbejde spiller sammen – og hvor du har frihed til at sætte dit præg?

Som køkkenchef hos os får du ansvar, passionerede kollegaer og rammerne til at lykkes – både fagligt og menneskeligt.

Hverdagen hos os
Vi laver mad fra bunden med sæsonens bedste råvarer og glæder os hver dag til at give omkring 280-320 spisende gæster en god oplevelse. Udover frokost og aftenservering står vi for forplejning til møder og arrangementer.

Du bliver en del af et fagligt stærkt køkkenteam på 8 kollegaer, hvor ansvar, holdånd og en positiv tilgang til både opgaver og samarbejde er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder målrettet med kvalitet, gode arbejdsgange og minimering af madspild – og har en klar ambition om hele tiden at udvikle os. Både for gæsterne og for hinanden.

Du skaber fundamentet i kantinen – sammen med et stærkt hold
Som køkkenchef har du det overordnede ansvar for at drive og udvikle kantinen – med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel.

I tæt samarbejde med din souschef holder du overblikket over menuplanlægning, indkøb, fakturering og egenkontrol – og sørger for, at hverdagen i køkkenet kører smidigt og med høj arbejdsglæde.

Du går forrest i køkkenet og sikrer, at gæsternes oplevelse altid er i højsædet. Sammen med dit team sørger du for, at jeres gæster hver dag mødes af en buffet, der både smager, inspirerer – og byder velkommen med god energi.

Hvem er du?
Du er faglært kok og har erfaring som køkkenchef eller souschef fra et professionelt køkken. Men vigtigst af alt leder du med empati, faglig stolthed og nærvær – og kan tilpasse din ledelsesstil til forskellige personligheder. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Brænder for høj gastronomisk kvalitet og mad lavet fra bunden
  • Er struktureret, driftsstærk og har blik for gode arbejdsgange, der løfter hverdagen
  • Ser bæredygtighed som noget, der handler om både råvarer og mennesker
  • Skaber tryghed og arbejdsglæde i dit team og får det bedste frem i dine kollegaer

Hvad tilbyder vi dig?

  • En spændende rolle med ansvar, indflydelse og gode udviklingsmuligheder
  • Et stærkt fagligt fællesskab med passionerede kollegaer
  • Gode arbejdstider: mandag–fredag kl. 06.30-14.30 – med plads til fritid
  • Ansættelse som funktionær med løn efter kvalifikationer, 12% pension og sundhedsordning

Vi ønsker opstart medio februar – eller efter aftale.

Er du klar til at tage stafetten videre?
Så send os dit CV med et par ord om dig selv allerede i dag. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Log ind