Køkkenchef til kantinen på Dragonkasernen Holstebro Er du en erfaren leder med fokus på at skabe et positivt og effektivt arbejdsmiljø? Har du dokumenteret succes med at levere madoplevelser af høj kvalitet, hvor både smag, bæredygtighed og gæstetilfredshed er i centrum? Så er du måske den køkkenchef, vi søger til vores kantine i Holstebro.
Om os I kantinen på Dragonkasernen er vi et dedikeret team, der er stolte af at tilberede sund, nærende og velsmagende mad. Vi har fokus på høj faglighed og et stærkt samarbejde, og vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder effektivt og professionelt – og samtidig har det sjovt.
Vi søger en erfaren køkkenchef, som kan lede og videreudvikle vores dygtige team. Du får det overordnede ansvar for den daglige drift, herunder personaleledelse, planlægning og koordinering af opgaver. Du sikrer, at vi leverer måltider af høj kvalitet, der både er sundhedsmæssigt ansvarlige og kulinarisk inspirerende.
Du vil være ansvarlig for at sikre, at alle opgaver løses med fokus på kvalitet, effektivitet og samarbejde. Vores opgave er ikke blot at lave mad, men at skabe måltider, der understøtter Forsvarets medarbejdere i deres samfundsopgave og fremmer deres velvære.
Smag og præsentation spiller en central rolle i vores arbejde, og du vil lede teamet i at levere mad, der både tilfredsstiller smagsløgene og fremstår visuelt tiltalende.
Om stillingen: - Stillingen er på 37 timer pr. uge
- Aften og weekendarbejde vil forekomme.
- Jobbet indebærer gode arbejdsvilkår med en god pensionsordning samt betalt frokostpause.
Som køkkenchef bliver du en vigtig del af Forsvarets Kantiner og vil dagligt arbejde på Dragonkasernen. Du vil få mulighed for at sparre med erfarne køkkenchefer og din regionschef, hvilket skaber et stærkt fagligt netværk og kontinuerlig udvikling. Vi understøtter din faglige vækst med løbende kompetenceudvikling, så du kan fortsætte med at optimere både ledelse og driftskvalitet.
Din ledelsesrolle indebærer ansvar for udviklingen af medarbejdere. Du ved hvordan man afholder sygesamtaler, de svære samtaler og udviklingssamtaler. Det falder dig naturligt at motivere dine medarbejdere i et godt og trygt arbejdsmiljø. Du leder et team med fokus på at arbejde med friske råvarer og levere mad med høj smag og kvalitet. Derudover varetager du de administrative opgaver som menuplanlægning, indkøb, fakturering og egenkontrol, og du sørger for, at alle processer fungerer effektivt.
I dit team trives vi med en uformel og dynamisk arbejdsatmosfære, hvor vi støtter hinanden og arbejder sammen for at nå vores mål – både i travle perioder og i de mere rolige stunder.
Om dig: Du skal kunne fremvise et svendebrev som gastronom med speciale som kok, cater, ernæringsassistent eller en anden relevant faglig uddannelse, gerne med uddannelse inden for ledelse.
- Har tidligere erfaring som køkkenchef.
- Har kendskab til budgetter samt økonomistyring.
- Er en tydelig og nærværende leder
Du vægter højt, og skaber gode relationer til både kollegaer og gæster i dit daglige arbejde. Du har et højt servicegen og kan tænke i løsninger frem for begrænsninger.
Du som leder tager ansvaret på dig og motiverer dine medarbejdere gennem synlig og nærværende ledelse og evner at motivere dig selv til nytænkning, udvikling samt implementering af nye, sunde og bæredygtige madkoncepter, der gør gæsterne glade.
Vi søger dig, der vil vide, hvad det vil sige, at være en god leder, og du motiveres af at sammensætte og udvikle et team – og ikke mindst ved hvordan det gode arbejdsmiljø skabes.
Et ekstra plus vil være, at du har erfaring inden for særligt kantinebranchen.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Holstebro
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chris Aamann Nissen på telefon 2466 5522.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 49.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på
www.Ejendomsstyrelsen.dk