Køkken- og rengøringsassistent søges til HabitusHuset Maglebyvej syd for Køge

fuldtid
Køkken- og rengøringsassistent søges til HabitusHuset Maglebyvej syd for Køge
  • HabitusHusene Vestegnen ApS
  • 4672 Klippinge

Sætter du en ære i at levere et godt resultat? Arbejder du effektivt og med øje for detaljen? Er du selvstændig og ansvarsfuld i dit arbejde? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en køkken- og rengøringsassistent til at drive køkkenet og sørge for at vi har det pænt og rent på vores pædagogiske botilbud i Stevns syd for Køge. Du kan forvente en arbejdsplads, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø højt. Du får dygtige og omsorgsfulde kollegaer og en nærværende ledelse.

Da du er ene ansvarlig for vores køkken og for rengøringen, vil der være stor frihed til at præge dine arbejdsgange. På samme tid er der også behov for, at du formår at være en teamplayer der formår at og gøre en indsats for at tilpasse maden til husets forskellige behov.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Drive køkkenet
  • Klargøring af frokost og aftensmad til beboere og personale
  • Ansvar for indkøb til og regnskab for køkkenet 
  • Daglig rengøring af lokaler, køkken og fællesområder på botilbud
  • Rengøring af enkelte lejligheder efter aftale
  • Grundigere rengøring ved behov

Da vi er et pædagogisk botilbud, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et pædagogisk tilbud. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvor arbejdstiden ligger i dagtimerne og kan tilrettelægges efter behov ifølge aftale med den daglige leder.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med professionel køkkendrift
  • Har kendskab til at lave kost efter særlige diæter – gerne viden om autismevenlig kost
  • Kan lave varieret og sund kost
  • Kan udarbejde madplaner på uge- og månedsbasis
  • Kan bestille varer og føre regnskab med forbruget
  • Har kurser eller uddannelse inden for rengøring
  • Har øje for detaljen og formår at tilrettelægge din arbejdstid effektivt
  • Har en selvstændig tilgang til løsning af opgaver – og løser dem med en høj standard
  • Er serviceminded og motiveres af at levere et godt resultat
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø

Om HabitusHuset Maglebyvej

I HabitusHuset Maglebyvej kan du se frem til en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og deler ud af vores faglighed, hvor du i dagligdagen indgår i tæt samarbejde med dine kolleger. Der står altid en kollega klar lige bag dig til at hjælpe. 

Som medarbejder på Maglebyvej kan du også forvente et tæt samarbejde med ledelsen, som udviser stor tillid og frihed til faglig medbestemmelse. Nøgleord som ordentlig, ærlighed og ansvarlighed er afgørende for os, så du oplever en kultur, hvor åbenhed og respekt præger samarbejdet, og hvor du får plads til at tage ansvar og udvikle dine kompetencer.

Information og ansøgning

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt . Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daglig Leder, Charlotte Oxlund 25257045.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Log ind