Køge Ungdomsskole søger skate-faglig Kultur- og Driftsmedarbejder til Skatepark Køge - ny skatehal i Køge

deltid
Køge Ungdomsskole søger skate-faglig Kultur- og Driftsmedarbejder til Skatepark Køge - ny skatehal i Køge
  • Køge Kommune
  • Søndre Molevej 2A, 4600 Køge

Skatepark Køge er Køge Ungdomsskoles nye, indendørs skateanlæg, indbygget i parkeringshus på Søndre Havn i Køge, som slår dørene op til efterår. En state-of-the-art skatehal, med omkring 1300 m2 skatepark, og tilhørende lounge og aktivitetsområde.

Køge Ungdomsskole har gennem de seneste 15 år været inddragende og engagerende platform for skate-aktivitet, -kultur og -miljø i Køge og omegn. Med udgangspunkt i vores nuværende skatehal Skate Gule Hal har vi faciliteret skate, og skabt et tilhørssted og en hverdag for alle på små hjul, ligesom vi gennem aktiviteter og samarbejder har arbejdet for at promovere glæden ved skate på tværs af Køge Kommune.

Vi ønsker at fortsætte og forstærke dette arbejde i forbindelse med åbningen af vores nye skatehal – og med dig som kultur- og driftsmedarbejder om bord!

Vi søger en kultur- og driftsmedarbejder som har fingeren på pulsen i forhold til skate, og som lægger en ære i arbejdet med at skabe en top-tunet skatehal der altid står skarpt - gerne med håndværksmæssig erfaring. En af dine fornemmeste opgaver er at sørge for at Skatepark Køge fremstår klar til dagligt brug, og at der også er klargjort de steder hvor det ikke lige umiddelbart er iøjnefaldende.

Du bliver del af et ambitiøst team omkring skatehallen, og af organisationen Køge Ungdomsskole som helhed.

Din uddannelse er ikke det vigtigste, det er vigtigere at du kan dokumentere din erfaring - og eventuelt tidligere arbejde - med skate, service- og vedligeholdelsesarbejde.

Arbejdsopgaver:

  • Ugentlige åbningsvagter i Skatepark Køge
  • Ugentlige driftsopgaver i Skatepark Køge.
  • Være opsøgende og proaktiv på hallens tilstand, ryddelighed og vedligeholdelse.
  • Samarbejde med organisationens øvrige drifts- og servicemedarbejdere.
  • Forefaldende praktiske opgaver i forbindelse med Skatepark Køges daglige drift.

Vi forventer:

  • At du kan arbejde selvstændigt, tage gode beslutninger og finde praktiske løsninger.
  • At du har erfaring med arbejde for og med skate.
  • At du kan arbejde ud fra planer og aftaler, og har ordenssans.
  • At du har erfaring med lettere håndværksmæssigt arbejde eller servicefag - har du fx været med til at bygge skate-ramper er det bestemt også et plus.
  • At du er opsøgende og aktiv med positiv energi, kreativ og har en forstående tilgang til vores brugere.
  • At du kan lide at være sammen med skaterne, og skaterne kan lide at være sammen med dig.
  • At du sætter pris på et uhøjtideligt arbejdsmiljø og kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af fællesskabet.
  • At du er fleksibel i forhold til arbejdstid og sted, da en del af arbejdstiden ligger om aftenen og i weekenden - vi gør os umage for, at du kommer til at kende dine arbejdstider i god tid.
  • At du har almindeligt kørekort

Løn og ansættelse:

Aflønnes efter gældende overenskomst, kvalifikation og erfaring.

Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2025.

Er du interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV – ansøgningsfrist er den 22. august 2025 kl. 12:00. Der vil være samtaler umiddelbart herefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Jon Pejtersen, på mail jon.pejtersen@koege.dk

Læs mere om os:

www.køgeungdomsskole.dk ; www.skategulehal.dk

Ud over Skatepark Køge så er Billedskolen, ungekulturhuset TAPPEN, spillestedet Tapperiet samt kulturhuset Teaterbygningen, også en del af Ungdomsskolen og alle spiller en central rolle i vores arbejde med at styrke unges kreativitet, selvudtryk og fællesskabsfølelse. læs gerne mere på, www.tappen.dk , www.tapperiet.nu samt www.Teaterbygningen.nu

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind