Knowledge Management-konsulent med passion for kundeservice

fuldtid
Knowledge Management-konsulent med passion for kundeservice
  • SPITZE & CO A/S

Har du viden om viden – og tænder du på konsulentrollen frem for at møde op det samme sted hver dag? 

I Spitze & Co hjælper vi vores kunder med at tilbyde en mere personlig og effektiv digital kundeoplevelse ved at implementere viden og vidensløsninger.

Det har vi stor succes med, og vi oplever en stigende efterspørgsel på vores konsulentydelser i både det private og offentlige marked inden for knowledge management-teknologier. Derfor søger vi lige nu en Knowledge Management-konsulent til projekter, hvor vi hjælper vores kunder med at udnytte deres digitale potentiale – særligt i forhold til kunde- og borgerservice gennem effektive vidensløsninger.

Hos Spitze & Co bliver du en del af et lille, men engageret team og en af vores eksperter inden for Knowledge Management. Vi arbejder tæt sammen på tværs af kundeprojekter, konceptudvikling og faglig sparring. Hvis du har det rette mindset og kompetencer, vil du få stor indflydelse på, hvordan vi udvikler både virksomheden og hinanden.

Vi værdsætter og giver plads til dem, der kan og ønsker at forvalte stor frihed under ansvar. Vores mål er at være branchens førende specialister inden for kunde- og borgerservice. Derfor skal du som konsulent være indstillet på kontinuerlig læring og udvikling, så du altid er en værdifuld sparringspartner for vores kunder – og blandt de bedste i branchen.

Din profil  

Du er formentlig en faglig "cross-over"-profil, der kan bygge bro mellem viden og det digitale univers. Som konsulent er du opmærksom og nærværende, og du formår at navigere i komplekse landskaber med fokus på at skabe værdi for kunden. Du er desuden kreativ og evner at levere synlige og accepterede resultater.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, har du allerede opnået flotte resultater – og du har mod på mere.

Vi forventer, at du kan genkende dig selv i det meste af følgende:

  • Du er velformuleret – både mundtligt og skriftligt

  • Du er udadvendt og tager ansvar for både kunde og projekt

  • Du trives med at tage ejerskab og arbejde selvstændigt

  • Du har stærke analytiske evner og arbejder struktureret med data

  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – teknologier til frontstage-aktiviteter

  • Du samarbejder nemt på tværs af niveauer og organisationer

  • Du formår at opbygge og vedligeholde gode relationer til nøglekunder

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse med gode resultater bag dig. Måske har du 2–5 års erfaring som ekstern managementkonsulent fra et af de førende konsulenthuse.

Som person er du empatisk, engageret og energisk. Du arbejder selvstændigt, men forstår også værdien af teamwork – og du ved, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Dine arbejdsopgaver
  • Undervise i vores vidensløsning Responza

  • Deltage i vidensprojekter, hvor vi:

    • Rådgiver om vidensorganisation og implementering

    • Kortlægger vidensuniverser i form af videnstræer og implementerer dem i løsningen

    • Udarbejder og kvalitetssikrer vidensartikler sammen med kunderne

  • Bidrage til videreudvikling af vores systemer

  • Agere bindeled mellem kunder og udviklere

 

Om Spitze & Co 

Spitze & Co har ambitionen om at være spidsen af den danske konsulentbranche inden for knowledge management og vidensteknologier – deraf navnet. Vi er et konsulent- og løsningshus i krydsfeltet mellem teknologi og strategisk rådgivning:

  • Vi har spidskompetencer inden for Customer Engagement og Knowledge Management

  • Vi er passionerede omkring kundeservice og digitale servicerejser

  • Vi arbejder med hele kunderejsen – end-to-end og på tværs af kanaler

  • Vi bygger bro mellem strategisk rådgivning og teknologisk implementering

  • Vi samarbejder med markedets bedste partnere og tager ansvar for det samlede resultat

Log ind