Sjælør Fritidscenters Fritids- og juniorklub (SFC) søger en engageret og dygtig medarbejder, med en høj faglighed, der arbejder aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer. Du skal især besidde et højt fagligt niveau og engagement indenfor fællesskabende legeaktiviteter på tværs af køn og alder.
Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et ungeværk og underværk, samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave, Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler.
Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen VVK, som dækker de kommunale 10-17 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.
Grundet et stigende børnetal søger vi en medarbejder til fritidsklubben i SFC, Sjælør Boulevard 147, hvor der er tilknyttet ca. 300 børn, der fortrinsvis kommer fra Sankt Annæ og Bavnehøj Skole.
Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 13.00-17.00 med en aften til 20.30 samt god tid til forberedelse og møder før kl. 13. Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger og særarrangementer højt.
Du vil opleve - Forberedelsestid til at planlægge dagen og klargøre aktiviteter samt fast ugentlig mødevirksomhed.
- At blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, og hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk.
- Et stort råderum og masser af tillid, og at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at der tages ansvar, og at aftaler bliver overholdt, og opgaver bliver løst.
- En mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse.
- Et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen. Dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse.
Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed vi har og vigtigst af alt; at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden og at humoren er på plads.
Løn- og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer (husk at skrive referencer i ansøgningen) samt børne- og straffeattest.
Stillingen er en fast stilling på 30 timer pr. uge med tiltrædelse senest 1. oktober 2025.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 30 71 76 81 ml. kl. 9-16 eller pædagog med ledelsesfunktion Thomas Rye Tofte Andersen på 20 49 68 80 ml. kl. 10-17.
Søg via linket senest søndag den 24. august 2025 Samtaler finder sted tirsdag den 26. august imellem klokken 17 og 20. Indkaldelse til samtalerne sker mandag d. 25. august inden kl. 17.00.