Klubmedarbejder til Klub Ung to aftener om ugen i Gadstrup

deltid
Klubmedarbejder til Klub Ung to aftener om ugen i Gadstrup
  • Roskilde kommune
  • Ramsømaglevej 17a, 4000 Roskilde
Kickstart din pædagogiske karriere i Klub Roskilde Syd

Vil du have et fedt studiejob eller et job med mening, hvor du gør en forskel for unge – samtidig med at du udvikler dine egne kompetencer? Så har vi stillingen til dig!

Vi søger en medarbejder 8 timer om ugen til vores afdeling i Gadstrup – mandag og tirsdag aften.

Hos os får du:

  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer

  • Masser af muligheder for at prøve idéer af og sætte dine egne aktiviteter i gang

  • Fantastiske rammer: café, musikrum, idrætshal, bålplads, skate-rampe og meget mere

Vi leder efter dig, som:

  • Er i øjenhøjde med unge og god til at skabe relationer

  • Har energi og lyst til at sætte aktiviteter i gang – især indenfor bevægelse, bold eller dans

  • Brænder for at gøre aftenerne i klubben til et fedt fællesskab

  • Er klar på at arbejde ud fra en systemisk og anerkendende tilgang

Målgruppen er unge fra 6. klasse og op til 18 år, og vi har særligt fokus på fællesskaber og gode relationer.

Praktisk:

  • Arbejdstid: Mandag og tirsdag kl. 17.30 – 21.30

  • Sted: Klub Roskilde Syd, afd. Gadstrup, Ramsømaglevej 17A, 4621 Gadstrup (nem togforbindelse til Roskilde og resten af Sjælland)

  • Kørekort er et plus

Vil du høre mere? Så Ring til aftenkoordinator Jesper Møller på tlf. 22 85 78 70 (hverdage kl. 11–16).

Vi glæder os til at møde vores nye kollega!

Klub Ung 13.-18 år, har åbent fra 18.00 - 21.30, mandag og tirsdag, arbejdstiden vil typisk være fra 17.30 - 21.30.

Ansøgningfristen er den 5. september 2025 kl. 12.00.

Tiltrædelse pr 20. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Log ind