Klubleder til Sengeløse Fritids- & Ungdomsklub

fuldtid
Klubleder til Sengeløse Fritids- & Ungdomsklub
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

I Høje-Taastrup Kommune har vi ambitioner for vores klubber. Vi ved, at klubberne skaber unikke fællesskaber og trivsel omkring vores børn og unge i en helt særlig ramme, hvor de unge deltager af egen vilje. Her skal der være en høj inddragelse af medlemmer, og voksne, som tager deres faglighed i brug og rammesætter og intervenerer for at skabe mest mulig trivsel for alle.  

Vores klubber er organiseret i Center for Unge og Uddannelse og klublederen har direkte reference til centerchef. Vi samarbejder på tværs af hele børne- og ungeområdet med at skabe de bedste forudsætninger for, at vores unge mennesker kommer i uddannelse og arbejde. Her spiller klubberne en vigtig rolle.  

Vi søger en klubleder, der vil fritidspædagogikken og som engagerer sig i samarbejdet med andre aktører omkring børn og unge i lokalområdet. Du er nærværende i mødet med børn og forældre og går forrest som rollemodel. 

I Unge- og Uddannelsescenter bedriver vi ledelse på tværs, og har kultur for at engagere os i hinandens ledelsesopgaver og bidrage med det, som vi kan på tværs af hele området – til gavn for de unge, vi arbejder for.  

Om os 

I Sengeløse Fritids- & Ungdomsklub skaber vi et trygt og inkluderende miljø, hvor børn og unge mødes, danner venskaber og udforsker deres interesser i fællesskab. Vi har 220 fantastiske medlemmer, et engageret team af medarbejdere og et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfundet. Klubben har en kompetent og viljestærk børnegruppe, som viser velvilje og engagement i forhold til at være medskabere af deres egen fritid. 

Sengeløse er en landsby med et særligt fællesskab og en ånd, der præger klubben. Vi samarbejder mere og mere med skolen og deltager aktivt i byens liv, eksempelvis er klubben en af de bærende kræfter ved den årlige byfest. På mange måde skal vores nye klubleder have lyst til at tage initiativ og engagere sig i lokalsamfundet og være en synlig del af både klubben og byen. 

Din rolle som klubleder 

Den tidligere klubleder er gået på pension, og vi leder nu efter en leder, der vil være med til at sikre en fremtidig udvikling for klubben, som er meningsfuld og motiverende for både børn, unge og medarbejdere. 

Som klubleder har du det overordnede ansvar for klubbens daglige drift, udvikling og pædagogiske retning. Du arbejder tæt sammen om ledelsen af klubben med en forholdsvis nyansat souschef. I skal i fællesskab skabe tydelig og nærværende ledelse, og sammen med resten af teamet have fokus på trivsel og gode oplevelser for medlemmerne. 

Rollen indebærer, at du: 

  • Har det pædagogiske, økonomiske og administrative ansvar for klubben. 
  • Bruger tid sammen med børn og medarbejdere og er en del af klubbens hverdag – både som rollemodel og som faglig leder. 
  • Udvikler klubbens aktiviteter sammen med medlemmer og personale og sikrer, at de er tidssvarende og engagerende. 
  • Har personaleansvar, understøtter og udvikler dine medarbejdere gennem faglige ambitioner, tillid og medbestemmelse. 
  • Sikrer et godt samarbejde med forældre og andre aktører, der har betydning for børn og unges trivsel og udvikling. 
  • Arbejder med en klubånd, som skaber bæredygtige fællesskaber og venskaber, som kan holde en livstid. 
  • Er nysgerrig på børnenes og de unges perspektiver og sikrer, at de bliver inddraget i udviklingen af klubben. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har stor erfaring med børn og unge – gerne fra en klub- eller fritidsinstitution. Vi vægter højt, at du arbejder demokratisk og inkluderende, både i forhold til børn og unge og dine medarbejdere. Derudover er det vigtigt, at du: 

  • Har erfaring med ledelse eller en lyst til at udvikle dig som leder, med mulighed for at få en Diplom i Ledelse. 
  • Er god til at skabe relationer og engagere både børn, unge, forældre og medarbejdere. 
  • Forstår værdien af et engageret og lokalt forankret fællesskab. 
  • Har en høj grad af tillid til, at medarbejderne tager ansvar, og at forandringer sker i samarbejde med dem. 
  • Vil være med til at skabe en klub, der er parat til at tage medansvar for strømninger i samfundet, sammen med en velvillig forældregruppe. 
  • Er klar til at sætte spørgsmål til, hvad en moderne klub skal kunne tilbyde og hvor klubben står i forhold til dannelse af vores unge. 
  • Har blik for bæredygtighed i både relationer, udvikling og klubmiljøet. 

Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder muligheden for at blive overordnet leder af en klub med stærke værdier, dygtige kollegaer og en tæt forankring i lokalsamfundet.  

Som ny leder i kommunen får du tilknyttet en mentor og kommer til at møde et veludviklet program for din on-boarding. Vi tager ansvar for at introducere dig til de ting, som du har brug for, og at du fra start får et netværk og kolleger, som du kan sparre med.  

Praktiske oplysninger 

Du er meget velkommen til at kontakte Centerchef Tanja Steffe Nøhr og høre mere om stillingen på telefon 21648304.

Vi vil også meget gerne have dig ud på et besøg, så vi kan vise dig rundt i huset, og du kan møde dine kommende kollegaer og vores dejlige børn. Ring til souschef Lin Larsen på telefon 43353481 for at aftale et besøg.  

Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. november 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser. 

Ansøgningsfrist: 18. september 2025 kl. 12.00. Vi indkalder til samtale d. 19. september 
 
Vi afholder samtaler: 1. samtale er onsdag d. 24. september og 2. samtaler mandag d. 29. september 2025. Begge dage eftermiddag/aften.  
Hvis du går videre til 2. samtale, vil du skulle besvare en persontest. 

Send en ansøgning med din motivation for at søge stillingen og dit CV via kommunens rekrutteringssystem. 

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Log ind