Vi er p.t. 5 medarbejdere og søger en ny kollega. Vores firma Ren Kloak ApS flytter til Roskilde per 1. september.
Din dag vil typisk bestå af rensning af kloakker hos private, hvor en stoppet køkkenvask, et stoppet gulvafløb eller spuling af kloak vil være dine primære opgaver.
Efter grundig oplæring får du en bil, som du har med hjemme.
Vi arbejder med struktur og overblik, så du ved altid, hvor du skal køre hen, og hvornår du forventes at være der.
Vi forsøger at minimere stjerne-kørsel og har stor tillid til, at du ordner dine opgaver godt.
Socialt mødes vi torsdag morgen til morgenmad,- og der udover har vi flere sociale arrangementer ud af huset, hvor vi oplever noget sammen og får god mad og drikke i den sammenhæng.
Vil du være med - så smid dit CV til os, - så ringer vi og sætter et møde op.