Klippekortsmedarbejder til Nørre Alslev Plejehjem

fuldtid
Klippekortsmedarbejder til Nørre Alslev Plejehjem
  • Guldborgsund Kommune
  • Skerrisvej 24, 4840 Nørre Alslev
Nu har du muligheden for at blive en del af vores plejecenter, som rummer de dejligste beboere og skønneste personale.

Nørre Alslev Plejehjem består af tre plejeteams; Team 22 med 16 skærmede boliger, Team 24 hvor der er 17 almindelige boliger, samt 6 midlertidige døgnopholdspladser, og Team 26, hvor der er 25 boliger. Derudover har vi køkken og rengøringspersonale og en yderst velfungerende aktivitetsafdeling.

På plejehjemmet er aktiviteter en stor del af vores hverdag og vi gør meget ud af at lave meningsskabende aktiviteter samt fejre årstider og højtider.

Vi søger en kollega til aktivitetsafdelingen til at varetage klippekortsopgaver for vores beboere. Stillingen er til besættelse 1. marts 2026 eller snarest.

Vi er i en konstant bevægelse og søger netop dig, som brænder for at sætte beboernes velbefindende og kvalitetsudvikling i højsædet og dig, som har hjertet med i arbejdet.

 

Stillingernes nøgleopgaver:

Vi har fokus på hjemlighed og det aktive liv som beboer på plejehjemmet. Vi understøtter beboernes interesser og hjælper dem med rehabilitering og at indgå i relevante fællesskaber. 

Vi søger at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser. Det daglige liv bygger således på tryghed, gensidig respekt og trivsel for alle.

 

Som klippekortsmedarbejder vil du have en del én til én kontakt med vores beboere samtidig med, at du indgår som en del af aktivitetsafdelingen og som en del af plejehjemmet. Du skal f.eks. køre en beboer til brugsen og handle, eller hvis de vil hjem og besøge noget familie eller andet. Arbejdstiden ligger fortrinsvist mellem kl. 10 og 17.

 

Dine kompetencer:
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men du må meget gerne være musikalsk, da vores beboere er glade for sang og musik.
  • Du er imødekommende, empatisk, ansvarlig, mødestabil og parat til at være fleksibel.
  • Har kørekort og kan køre en minibus.
  • Kan skabe hjemlighed, glæde og tryghed.
  • Kan tilrettelægge dagen efter beboernes behov.
  • Kan tage udgangspunkt i borgernes ønsker, når dagen planlægges.
  • Kan arbejde systematisk, selvstændigt, opsøgende og tage ansvar.
  • Kan planlægge og prioritere egne opgaver.
  • Tager medansvar for det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

 

Vi tilbyder:
  • En god arbejdsplads med en masse dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Indflydelse på eget arbejde.
  • Mulighed for et godt og udbytterigt tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for faglig udvikling.

Du er meget velkommen til at komme forbi efter aftale og besøge os og få en rundvisning.

 

Løn og ansættelse: 

Efter gældende overenskomst.

 

For flere oplysninger kontakt: 

Plejeboligleder Nina Kjær på SMS 25 18 16 33 eller assisterende plejeboligleder Stine Bergqvist på SMS 25 18 11 15. 

 

Ansøgningsfrist: 

25. januar 2026. 

 

Ansættelsessamtaler:  

Afholdes onsdag d. 28. januar 2026.

 

Ansøgningsprocedure: 

Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

 

Mere om Guldborgsund Kommune:

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.

Log ind