Vil du arbejde med psykoterapi, psykologiske screeninger og ledsagervurderinger i verdens største humanitær organisation? Så har du mulighed for at søge en af de to spændende stillinger som psykolog med base i Allerød. Der er tale om to tidsbegrænsede stillinger af ét års varighed, med mulighed for forlængelse. Stillingerne har et klinisk psykologisk fokus, primært i form af individuelle samtaler, forløb og screeninger af asylansøgere. Vi søger psykologer, som er bredt klinisk og teoretisk funderede i forhold til samtaler med børn, unge, voksne og familier.
Kort om os Røde Kors asylafdeling driver i øjeblikket seks asylcentre på tværs af landsdele, hvor vi tilbyder en række ydelser til beboerne, bl.a. sundheds- og psykologydelser, socialfaglige og pædagogiske tilbud, undervisning og aktiviteter til både børn og voksne. Vi udfører også opgaver på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm og Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, som Kriminalforsorgen driver.
Her kan du læse mere om vores opgaver og centre.
Vores overordnede opgaver er at give asylansøgere en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fokus på fremtiden, mens de opholder sig i Røde Kors-regi.
Vores opgaver i Psykologenheden Psykologenheden består pt. af ni fastansatte psykologer, en administrativ medarbejder og en psykologfaglig leder. Alle psykologer er autoriserede, og vi har specialister inden for klinisk børnepsykologi, psykoterapi, supervision og psykotraumatologi.
Vi løser en række opgaver rettet mod asylansøgere, herunder screenings-, undersøgelses- og behandlingsopgaver i relation til børn, unge og voksne, der lever med alvorlige følger efter flugt, tortur, krig og forfølgelse, tab, brudte relationer og med ventetidsbelastninger. Vi arbejder med tolk, når dette er nødvendigt. Derudover har vi personalepsykologer, som udfører opgaver i forhold til ansatte i asylafdelingen.
Enhedens psykologer har metodefrihed, men vil dog så vidt muligt blive uddannet i EMDR. Vi anvender derudover Feedback-Informed-Treatment (FIT).
Psykologerne deltager i tværfaglige samarbejdsmøder, hvor relevant, og kan indgå i forskellige projekter og aktiviteter. Enkelte psykologer underviser personalet i Konflikthåndtering og Psykisk Førstehjælp.
Som vores kommende kollega vil dit primære arbejdssted Modtagecenter Sandholm ved Allerød, hvor Psykologenheden har base, Da vi arbejder landsdækkende, vil der være opgaver på øvrige asylcentre og de to udrejsecentre, hvorfor stillingen vil indebære transport i et vist omfang.
Dine kvalifikationer - Du er Cand. Psych. med autorisation eller tæt på at blive autoriseret
- Du har viden om og erfaring fra arbejde med krise- og traumereaktioner hos voksne eller børn/unge, PTSD og med mennesker, som har været udsat for tortur. Erfaring med flygtninge/asylansøgere vil være en fordel.
- Du har kendskab til og erfaring med FIT - eller er villig til at arbejde med metoden
- Du kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Du kan indgå konstruktivt i tværfagligt samarbejde – og samtidig være i stand til at formidle og repræsentere psykologfaglige perspektiver i samarbejdet med andre faggrupper
- Du er i stand til at navigere inden for et til tider dilemmafyldt arbejdsområde
- Du besidder gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- Du kan agere i organisatoriske sammenhænge præget af forskellige politiske interesser og stor omskiftelighed
Vi tilbyder - Et arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar position
- En fagligt spændende arbejdsplads i en levende og vidtfavnende humanitær organisation
- En arbejdsplads der løbende arbejder med det gode arbejdsmiljø, og hvor der er plads til visioner for arbejdet og til at tænke stort
- Et godt socialt miljø både internt i Psykologenheden med diverse sociale og faglige arrangementer såvel som på tværs af organisationen med andre faggrupper
- En gruppe engagerede og kompetente kollegaer som gerne deler ud af deres viden og erfaring, og hvor du kan blive en del af den kontinuerlige udvikling af enhedens opgaver
- Mulighed for supervision og faglig udvikling
- Mulighed for fleksibilitet ift. arbejdsplanlægning (flextid)
- Mulighed for hjemmearbejde i det omfang det kan tilpasses opgaverne
Praktiske oplysninger Du bliver ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
Arbejdstid: 30-37 timer om ugen efter nærmere aftale
Tjenestested: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Kørekort: Nødvendigt (mulighed for at benytte tjenestebil)
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. januar 2026
Ansøgningsfrist: 24. november 2025
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og i uge 48
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Ved eventuelle spørgsmål kontakt leder af Psykologenheden Jan Hein Dybkjær på tlf. 2037 5903 og mail jahd@redcross.dk eller til psykolog/tillidsrepræsentant Dorthe Chemnitz på tlf. 2073 4651 og mail doch@redcross.dk
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt
support@hr-manager.dk Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40. Se en film om vores historie
her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at læse den.