Klinisk sygeplejespecialist til sårambulatoriet, Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland

fuldtid
Klinisk sygeplejespecialist til sårambulatoriet, Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland
  • Sygehus Sønderjylland - Sønderborg
  • Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Fra 1. juli 2025 eller efter aftale søger vi en klinisk sygeplejespecialist med interesse for sårpleje og patienter med kroniske medicinske sygdomme - og som samtidig har lyst til at arbejde med høj faglig kvalitet i arbejdet med patienter og personale på tværs af Medicinske Sygdomme.

Vi søger en uddannet sygeplejerske, der kan varetage en delestilling med 50% klinisk arbejde og 50% udviklings- og forskningsarbejde. Stillingen er på 37 timer/uge.


Dit kliniske arbejde

Du indgår i en hverdag, hvor du arbejder med patienter i sårambulatoriet samt med udgående funktion på tværs af Medicinske Sygdomme. Her er du en del af et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter. Undervisning i forebyggende tiltag indgår ligeledes i funktionen.



Dine administrative opgaver

Du vil være ansvarlig for at fremme faglighed og kvalitet i forhold til at patientforløb lever op til nationale standarder og gældende lovgivning. Du skal være med til at skabe og facilitere udviklings-, forsknings- og forandringsprocesser i Medicinske Sygdomme, men også i andre afsnit ved blandt andet at bidrage til et positivt og involverende lærings- og forskningsmiljø. Du skal holde dig selv og afsnittet ajour med den nyeste viden og identificere kliniknære udviklingsområder sammen med kollegerne med henblik på formidling, udvikling og implementering af evidensbaseret praksis.



Om Medicinske Sygdomme

Medicinske Sygdomme består af

  • Ældresygdomme og Mavetarmsygdomme, fysisk placeret i Aabenraa
  • Lungesygdomme og Kræftsygdomme, Sønderborg
  • Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Sønderborg
  • Medicinsk Modtagelse, Sønderborg
  • Medicinsk Daghospital, Tønder
  • Ambulatoriefunktioner på alle matrikler


Sårambulatoriet er en del af Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, beliggende på Sønderborg-matriklen. I sårambulatoriet er der tilknyttet læge og sygeplejersker, ambulatoriefunktion på hverdage. Ligeledes vil der være tale om udgående funktion i alle afsnit.

I Medicinske Sygdomme vægter vi selvstændighed, ansvarsbevidsthed og et godt arbejdsmiljø højt. Ligesom hjælpsomhed, godt humør og godt kollegaskab, er elementer der fordrer en hverdag der er præget af arbejdsglæde.


Vi forventer at du:

  • Er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
  • Har en sundhedsfaglig kandidatuddannelse
  • Har bred klinisk erfaring inden for kronisk sårpleje
  • Har erfaring med undervisning og vejledning
  • Har kompetencer til at lede udviklingsprocesser, herunder indhente, vurdere og forankre evidens i klinisk praksis
  • Har interesse for den kronisk syge medicinske patient
  • Kan arbejde selvstændigt i en vekslende, travl hverdag og bevare roen og overblikket
  • Har fokus på høj faglig kvalitet, er serviceminded, og har gode samarbejds- og kommunikative evner
  • Har gennemført eller gennemfører basismodulet i Den Syddanske Forbedringsmodel.


Vi tilbyder:

  • God introduktion i de forskellige specialer og med følgedage hos vores nærmeste samarbejdspartnere
  • Mulighed for at påvirke opgaveløsning i udviklings- og forskningsarbejdet, i samarbejde med afsnits- og afdelingsledelsen
  • En arbejdsplads i udvikling, såvel fagligt som organisatorisk, med fokus på udvikling af patientforløb
  • Kollegaer med forskellige kompetencer og mange års erfaring
  • Medindflydelse på arbejdsplanlægning
  • Samarbejde med forskningspartnere både internt og eksternt og være en del af teamet i Medicinske Sygdommes forskningsenhed
  • Mulighed for at udvikle og understøtte evidensbaseret behandling i eget afsnit og i afdelingen
  • Samarbejde med eksterne specialister ift. undervisning i afdelingen
  • Mulighed for formidling af egne/afsnittets forsknings- og udviklingsresultater på tværs af sygehuset, tværsektorielt, regionalt og nationalt
  • Mulighed for at indgå i et netværk med andre kliniske sygeplejespecialister på Sygehus Sønderjylland.


Ansættelsesprocessen

  • Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist er den 18.6.2025, samtaler afholdes i uge 26
  • Der vil blive indhentet reference inden ansættelse


Du kan få mere at vide om stillingen hos

  • Oversygeplejerske Lone Bojsen, 7997 3210
  • Chefsygeplejerske Anette Brink på 7997 3005




Log ind