Klinisk sygeplejespecialist til Organ og plastikkirurgisk afdeling Vejle Sygehus Spændende mulighed for udviklingsinteresseret sygeplejerske.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der er forankret i vores ambulatorium i en stilling delt mellem klinik og udvikling. Du får en central rolle i at udvikle, implementere og forankre excellent sygepleje i afdelingen, tæt på patienter og kolleger.
Om afdelingen:
Organ og plastikkirurgisk afdeling varetager primært udredning og kirurgisk behandling af patienter med brystkræft, tarmkræft og hud- og modermærkekræft. Vi møder patienterne initialt i deres kræftforløb, hvor akut krise kan fylde. Afdelingen er velfungerende, højt specialiseret og har høj patienttilfredshed. Vores ambition er at give den bedste behandling tilpasset den konkrete patient og dennes familie, og vi går langt for at sætte patienten først. Vi arbejder i et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på at understøtte sammenhængende patientforløb.
Om Ambulatoriet:
Ambulatoriet er organiseret omkring de tre specialer. Fokus er primært på diagnosticering, afklaring af behandlingsplan, forberedelse til operation og opfølgning. Specialerne er meget forskellige, og du oplæres primært i et speciale.
Oplæring sker med mentor ved din side, og selvstændighed kommer i etaper, når du er klar hertil. Vi lærer dig op med udgangspunkt i dine kompetencer, og ud fra hvordan du lærer bedst. Sparring og erfaringsudveksling med kolleger er en naturlig del af dagligdagen i ambulatoriet. Der er stor tryghed og villighed til at dele egen praksis, og samarbejdet er tæt også tværfagligt. Vi arbejder med høj faglighed på grundlag af Excellent Sygepleje. Vi har på trods af alvoren i vores arbejde en god humor og plads til at have det sjovt. Vi vægter en bred skare af personligheder i gruppen, idet det giver en god dynamik.
Ønskede kvalifikationer:
- Du har lyst til at arbejde med patienter med kræft og deres pårørende.
- Du har lyst og evner til at koordinere komplekse forløb.
- Du er empatisk, rolig og nærværende.
- Du er holdspiller, men evner også at arbejde selvstændigt.
- Du er god til at navigere og samarbejde i en omskiftelig hverdag.
- Du er en god kommunikator.
- Du har situationsfornemmelse.
- Du er ukompliceret og let tilgængelig.
- Du har kirurgisk erfaring.
Din rolle:
Du vil blive en del af det daglige arbejde i ambulatoriet i en delestilling mellem det kliniske arbejde og det udviklingsmæssige arbejde. Du vil samarbejde med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i afdelingen om den sygeplejefaglige udvikling i ambulatoriet og i de øvrige afsnit i afdelingen. Din udviklingstid er prioriteret, men fleksibilitet forventes til begge sider. I nedlukkeperiode fokuseres på det kliniske arbejde.
Rollen indebærer derudover:
- At udvikle og fastholde excellent sygepleje.
- At identificere relevante udviklingstiltag med det formål at skabe værdi for patienterne.
- At implementere ny viden og kvalitetsforbedringer.
- At styrke læringskulturen gennem vejledning, undervisning, refleksion.
- At indgå i tværfaglige forsknings og udviklingstiltag.
- At samarbejde med ledelsen om faglige strategier.
Der er mulighed for at indgå fleksaftale for den udviklingsmæssige del af ansættelsen.
ER DU NYSGERRIG PÅ STILLINGEN, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS ELLER KOMME PÅ BESØG.
Ansøgningsfrist: 20.10.2025
Samtaler forventes afholdt den 22.10.2025
Kontaktpersoner: Oversygeplejerske Kirsten Madsen
Kirsten.madsen3@rsyd.dk tlf 79406931
Chefsygeplejerske Helle Gangelhof
helle.gangelhof@rsyd.dk tlf 20574530