Sygeplejerske med klinisk specialistfunktion
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til en stilling på 37 timer, hvor du både får ansvar for udviklingsopgaver og opgaver i den direkte kliniske sygepleje.
Vi leder efter en sygeplejerske, gerne med kirurgisk erfaring du har stærke pædagogiske kompetencer og et særligt blik for udvikling af sygeplejen. Stillingen er forankret i den kliniske praksis, og du får rig mulighed for at præge fagligheden, kvaliteten og patientforløbene i afsnittet.
Du er nysgerrig på den daglige sygepleje og har evnen til at igangsætte og gennemføre kliniske udviklingsprojekter i tæt samarbejde med både mono- og tværfaglige kolleger. Du kan skabe og facilitere et positivt, trygt og involverende læringsmiljø, der understøtter udviklingen af det kirurgiske vidensgrundlag og styrker den kliniske kvalitet. Samtidig bidrager du til, at sygeplejen bygger på nyeste evidens, gældende retningslinjer og god klinisk praksis.
Hvem er vores patienter?
Øvre Kirurgisk Sengeafsnit 1 er normeret til 20 senge. Her møder du patienter fra 18 år og opefter med lidelser i galdevejene, pancreas, ventriklen, hernier, overvægtskirurgi, reflukskirurgi samt patienter med uhelbredelig kræft i øvre abdomen.
Derudover har vi vores eget ambulatorium, hvor vi varetager forundersøgelser, palliative forløb samt vægttabs- og livsstilsforløb.
Praktisk information
Vi søger dig, der
Specialistfunktion
Klinisk funktion
Erfaringsgrundlag og personlige kvalifikationer
Du vil arbejde tæt sammen med oversygeplejersken og souschefen i afdelingen. Derudover bliver du en del af specialistnetværket på tværs af afsnittene i Kirurgisk Afdeling.
I 2026 sætter Kirurgisk Afdeling retningen for en ny vision og strategi for sygeplejen – med personcentreret praksis som det naturlige omdrejningspunkt. Arbejdet bliver en fælles proces, hvor ledelse, basis sygeplejersker, kliniske specialister og forskere går sammen om at forme fremtidens sygepleje. Her får du en central rolle og mulighed for at præge arbejdet helt tæt på.
Om os
Kirurgisk Afdeling består af tre sengeafsnit med i alt 54 senge, et ambulatorium inkl. stomiambulatorium, forskningsafsnit, endoskopiafsnit samt kirurgisk funktion i Nykøbing Falster.
Vi har et stort forskningsafsnit med egen professor og betydelig forskningsaktivitet. To sygeplejeforskere er tilknyttet afsnittet, og vi ønsker at udvide forskningskulturen yderligere. Vores sygeplejersker markerer sig allerede nationalt og internationalt – en udvikling vi fortsat vil styrke og understøtte.
I 2027 samles alle specialer fra Køge og Roskilde på den nye sygehusmatrikel i Køge, hvor Kirurgisk Afdeling flytter ind i nye, moderne rammer.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge os, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Susie Kirk Andersen Tlf.: 47 32 30 65 Mail: susi@regionsjaelland.dk
Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her