Har du lyst til at arbejde med psykisk sårbare mennesker og være med til at udvikle og bidrage til den psykiatriske sygepleje, så er du måske vores nye kollega! Sådan bliver din hverdag I hverdagen fungerer du som faglig ekspert for afsnitsledelsen og for dine kolleger. Du kommer til at monitorere og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet samt vejlede og indgå i kvalitets- og forbedringsarbejdet på afsnittet. Du vil indgå i patientplejen som kontaktperson og samtidig have en vigtig rolle som sparringspartner for en engageret personalegruppe.
Konkret vil dine opgaver blandt andet være at;
- Udvikle og implementere vores arbejde med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Safewards-modellen og andre indsatser
- Indgå i forum for kliniske sygeplejespecialister på Psykiatrisk Center Glostrup.
- Lære nyuddannede op i rutiner og hjælpe dem godt i gang
- Kvalitetssikre dokumentation og evaluering af den kliniske sygepleje
Afsnit D2 Du bliver en del af afsnit D2, som er et lukket akut modtageafsnit, hvor vi modtager patienter med behov for hurtig og intensiv sygepleje, observation og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som vi modtager hele døgnet, ofte med udfordrende og komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger. Vores optageområde består af 8 kommuner på Københavns Vestegn, samt en bydel af København.
Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi inddrager patienten og dennes pårørende for at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb. En væsentlig del af behandlingen tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi.
Vores forventninger til dig Du har bred klinisk erfaring og en relevant kandidat- eller masteruddannelse. Derudover er du godt klædt på til at;
- Facilitere et positivt og involverende læringsmiljø og agere rollemodel
- Vejlede og fungere som mentor for nye ansatte
- Holde dig ajour med den nyeste viden inden for specialet og formidle det videre til dine kolleger
Vi tilbyder - Et engageret og erfarent team. Du bliver en del af en alsidig personalegruppe med stor erfaring og et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og vægter samarbejde højt.
- Et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang med stort fokus på tryghed og sikkerhed for personale og patienter. Vedligeholdelsestræning en fast del af vores hverdag.
- Faglig og personlig udvikling. Vi prioriterer supervision og refleksion højt, så du får mulighed for at bearbejde de følelser, der kan opstå i arbejdet med vores patientgruppe.
- Fleksibel vagtplanlægning. I samarbejde med oversygeplejersken og dig, gør vores vagtplanlægger sit allerbedste for at lægge en vagtplan for dig og afsnittet, som tilgodeser din work/life balance og afsnittets behov.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid. Opstart den 1. august 2025 eller efter aftale.
Afsnit D2 ligger på Nordstjernevej i Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har vi vakt din interesse? Tøv ikke med at sende os en ansøgning eller kontakt oversygeplejerske Thomas Lund Hansen på
thomas.lund.hansen@regionh.dk eller 20 64 42 43 med henblik på en uforpligtende samtale og/eller et besøg i afsnittet.
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest d. 4. juni 2025. Du kan blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri
"Job i Psykiatrien