Klinisk sygeplejespecialist søges til højintensivt afsnit S1, Psykiatrien Syd, Vordingborg

fuldtid
Klinisk sygeplejespecialist søges til højintensivt afsnit S1, Psykiatrien Syd, Vordingborg
  • Region Sjælland
  • Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Klinisk Sygeplejespecialist søges til højintensivt afsnit S1-32 med dobbeltdiagnosebehandling, akut funktion og interventionsteam (IVT), Psykiatrien Syd, Vordingborg

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist som skal fungere som koordinator for gode indlæggelses- og udslusningsforløb og være en del af interventionsteamet.

Er du erfaren sygeplejerske, eventuelt med specialuddannelse, og har du lyst til at gå forrest i den kliniske sygepleje og styrke planlægningen og koordineringen af højintensive forløb, så vores patienter oplever endnu bedre forløb og medinddragelse, så er denne stilling måske lige dig.

S1 er et intensivt akut afsnit med 3 højintensive senge og 22 senge i alt, fordelt med 11 senge i S1-29 og 11 senge i S1-32 med en højintensiv skærm, hvor der er fokus på et roligt miljø og nedbringelse af tvang.

Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialpædagoger, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32. For de højintensive patienter etables et kontaktpersonsteam, der har de faglige kompetencer, der matcher patientens problemstillinger. De højintensive forløb er meget komplekse og der arbejdes under indlæggelsen med at stabilisere patientens psykiske tilstand, patientens problematikker og udfordringer. Samtidig skal samarbejdspartnere involveres så tidligt som muligt med henblik på at lave en god udskrivelsesplan, som støtter patienten efter udskrivelsen. Et sådan forløb kræver en koordinator, der har et godt overblik, som kan strukturere, koordinere og planlægge forløbet og samtidig støtte personalegruppen og være med til at sikre sparring og kreative løsninger i forhold til den enkelte patient.

Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer-medarbejder, socialrådgivere, psykolog, fysioterapeuter, miljø- og aktivitetsmedarbejdere og sikkerhedsmedarbejder. Her er et godt læringsmiljø og muligheder for personlig og faglig udvikling. Patienterne er i fokus og ikke to dage er ens.

Interventionsteamet i Psykiatrien Syd er forankret i S1, og vi assisterer derfor også øvrige afsnit i vores organisation med at finde løsninger på konflikter sammen med patienten eller intervenere inden konflikterne opstår - dette med henblik på at undgå eskalering, vold og tvang. Desuden har vi også et samarbejde med Nykøbing F. Sygehus, hvor teamet også kan yde akut psykiatrisk bistand. Du vil blive oplært i at kunne varetage rollen som IVT-leder, og vi har en forventning om, at du kan gå forrest i situationerne og være en ambassadør for nedbringelse af tvang.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, eller efter aftale. Stillingen indebærer skiftende vagter i dag- og aftenvagt og med vagt hver 3. eller 4. weekend. Du har selv mulighed for at være med til at planlægge, hvordan du skal arbejde.

Har du brug for flere oplysninger om afsnittet eller stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Kirsten Benner på tlf. 29607016.

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest jfr. Region Sjællands politik.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Log ind