Klinisk sygeplejespecialist Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

fuldtid
Klinisk sygeplejespecialist Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske, cand.cur. med stor sygeplejefaglig viden (gerne indenfor medicinske specialer), engagement og ildhu ønskes til nyoprettet stilling.

Vi bygger endnu bedre individualiserede forløb for plejepersonalets kompetenceudvikling med din hjælp,

I tæt samarbejde med afdelingsledelsen, klinisk palliativ udviklingssygeplejerske, professor i sygepleje og oversygeplejerskerne skal du overordnet deltage i udvikling af personalets kompetencer til de kommende udfordringer og behov, bl.a. i forbindelse med Strukturreformens udmøntning. Samtidigt skal du deltage i udbygningen af det tætte og nære kollegiale fællesskab i medicinsk afdeling.

Vi arbejder i gode miljøer med stort sygeplejefagligt udviklingsfokus i hele afdelingen. Vi arbejder med Fundamentals of Care som begrebsramme for sygeplejen og udvikler sygeplejen i mange forskellige settings, f.eks. Skills, sygeplejesymposier, palliation og forskning, som er ledet af sygeplejefaglig professor.
Vi arbejder også på andre niveauer med mindre udviklingsprojekter, f.eks. "bedre transition for patienter fra barn til voksen" og hvordan "tackler du" at være ansvarshavende.

Vi prioriterer kontinuerligt uddannelse og udvikling til glæde for sygeplejerskerne og gavn for patienterne.

På medicinsk sengeafsnit 3 har vi de sidste år opbygget et geriatrisk afsnit med stort fokus den ældre skrøbelige patient og de palliative patienter. Det forventes derfor, at du har en særlig interesse i disse patientkategorier .

Vi søger en sygeplejerske med mere end 4 års erfaring og med kandidatuddannelse.
Vi søger en person, der besidder evnen til at etablere konstruktive relationer - dels fagprofessionelt og dels i forhold til patienter og pårørende med respekt for andres værdier og holdninger.
Vi tror, at du har en vis undervisningserfaring og kan argumentere for sygeplejefagets indhold og værdier ved at bringe dine akademiske kompetencer i spil.
Vi tror, at du vil være med til at sætte patientens behov højest og inddrage såvel patient som pårørende i vigtige behandlings- og plejemæssige valg ved at sende.
Vi tror, at du sammen med os vil udvikle sygeplejen, så patienten bliver godt klædt på til at leve med sin situation under indlæggelse, i ambulante forløb og helt hjem til egne rammer.

Vil du høre mere om stillingen kan cheflæge Ole Hamberg og oversygeplejerske Catharina Winsløw kontaktes.

Ansættelsesdato: 1. juli eller 1. august 2025

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind